Egebjerg sogn

Fra OdsWiki

Skift til: Navigation, Søgning
Postkort med "Udsigt over Egebjerg" ca. 1915. - Fotograf: Søren Bay, Asnæs.
I provstearkivet for Ods Herred - påbegyndt 1536 og sluttet 1806 - gives der en særdeles god beskrivelse af Egebjerg sogn.

1536 var i Bråde 9 gårde og 10 huse. En gård tilhørte Roskilde Bispestol, men blev ved reformationens indførelse overtaget af kongen. Sognet havde kun en selvejer, Peder Villadsen Møller i Lestrup.

Der nævnes 2 kilde: Egebjerg kilde og Bråde kilde, som lå under bakkerne på gårdejer Kjeld Petersens mark.

Det nævnes at Egebjerg kirke ejede en gård i Hølkerup, og en gård i Frostrup.

Da rytterskolerne blev oprettet af Kong Frederik IV omkring 1721 skal det bemærkes, at hele rytterstyrken var trukket bort fra Ods Herred i 1724.

Breve og dokumenter for skolerne og skolevæsenets vedkommende fra 1734-1783 oplyser om en kontrakt af 6. marts 1735 mellem amtmanden og en murermester, at kongen i dette år lod opføre 9 skoler på krongodset i Ods Herred. Men ingen af disse skoler var i Bråde (Bråde Skole), hvorimod Egebjerg ved den lejlighed fik sin skole (Kongerytterskolen i Egebjerg). Dog fik disse skoler navnet: Kongerytterskoler.

+

Til Egebjerg Pastorat hører alene Egebjerg sogn skriver H. J. Larsen i 1832 i sin topografiske beskrivelse af Odsherred. Han skriver videre, at det er muligt, at navnet stammer fra stedets beskaffenhed, et bjerg med egetræer, og skriver de gamle navne Eghes-, Efes- eller Efis-bjerg, hvor en benævnt høvding kan havde sin bopæl her. Nu er der ingen ege, eller levninger deraf, ikke engang det mindste spor af træerne, men navnet "Eghe" er nok det rigtige.

Han har omkring 1832 opgjort befolkningstallet til 1014 mennesker, 1 sognekirke 1 præstegård, 2 skoler, 1 fattighus, en stor arvefæstegård, 62 bøndergårde, 1 boelssted, 1 hollandsk vejrmølle med båningshus, 85 huse med jord, 22 huse uden jord. Før udskiftingen 88 gårde og 47 huse.

I et middeltal fødes årligt ægte 27, uægte 2, 1 dødfødt, der ægtevies 8 par, og der dør 20.
Mindestenen for Grundtvigs moder med tekst af hendes søn N. F. S. Grundtvig står i Egebjerggårds have i skellet ud mod vejen. Den er tegnet af Joakim Skovgaard og udført af Larsen-Stevns. Den er et minde over Grundtvigs moder, der fødtes her, men hviler på Præstø kirkegård.. - Foto: SOC.

Kvægbestanden har han anslået til 462 heste, 750 kvæghøveder, 817 får og 360 svin.

Sognet bestod af byerne Egebjerg, Lestrup, Underød, Bøsserup, Strandhusene, Glostrup, Gelstrup, Hølkerup, Bråde, Abildøre og Frostrup.

Egebjerg sogn støder op til Grevinge sogn, Vig sogn og Asmindrup sogn i vest, mod øst til Isefjorden, og mod syd til Lammefjorden.

I sognet ligger Ulkerup skov i nordvest, Stokkebjerg skov og Kongsøre skov i øst ud mod Isefjorden.

I Kongsøre skov fandtes omkrin 35 høje og udsigtspunkter, hvoraf bør nævnes Kong Øres grav ved Sandskredet.

Der har i sognet fra gemmel tid ligget flere kongeborge, ved Gjelstrup den forsvundne Gelsøgård ude i en for længst forsvunden sø, og lige ved Stokkebjerg skov er fundet rester af en anseelig borg. Helt i syd ved Kongsøre skov ligger to Jættestuer, Prinsehøje, af hvilke den ene var særdeles velbevaret.

I gamle dage gik forbindelsen mellem Nykøbing Sjælland og Holbæk over Egebjerg til Kongsøre Næbbe, hvorfra man med båd blev færget over Kisserup Færgested, men efter Siddingefjorden, og senere Lammefjordens tørlægning blev denne færgefart inddraget.

Egebjerggården i Egebjerg by vil for alle tider være knyttet til Danmarks historie, idet mange kendte mænd og kvinder nedstammer herfra. I skelllet ud til vejen står en mindesten over Grundtvigs moder, Cathrine Marie Bang, der blev født her 1748. Hendes søster, Susanne Christina Bang, der også blev født her, blev moder til den berømte naturforsker og filosof Heinrioch Steffens.

Egebjerg kirke, der er beliggende på et af de højeste punkter i sognet, er en kampestenskirke.

I Egebjerg sogn var der først i 1900-tallet 8 smedjer heraf 2 i Lestrup, 1 i Glostrup, 1 i Egebjerg, 1 i Bråde, 1 i Hølkerup og 1 nede ved Stokkebjerg skov, samt 1 i Abildøre.

I sognet fandtes i 1930-erne 3 skoler, nemlig Egebjerg Skole, Bøsserup Skole og Bråde Skole.

Sognefoged-institutionen ophørte pr 1.-1.-1974.


Befolkningstallet Egebjerg by:

1769 = 659   - 1787 = 790   - 1801 = 773   - 1930 = 1.610 - 1834 = 1.003 - 1840 = 1.095 - 1850 = 1.189 - 1860 = 1.382 - 1870 = 1.525 - 
1880 = 1.572 - 1890 = 1.613 - 1901 = 1.668 - 1911 = 1.592 - 1930 = 1.610 - 1955 = 1.476 - 1976 = 1.435 - 1980 = 1.504 - 1985 = 1.558 -    
1990 = 1.593 - 1995 = 1.577 - 2000 = 1.561 - 2005 = 1.584


Sognerådsformænd og borgmestre:

Nogle år var Jens Peter Pedersen, Skovgård, sognerådsformand.

Aksel Voigt, Stenbækgård, 1943-1962.

Centralbestyrer, Egebjerg Telefoncentral, Emil Hansen (S), fra 30. marts 1962-1964, afgjort ved lodtrækning.

Alfred Petersen, sognerådsformand fra 1. april 1964-1966 ved en udtræden i utide.

Evald Lynggaard Boll Fra den 30. marts 1966-1970.


Sognefogeder:

Lars Hansen, Bråde til 1914.

Hans søn Hans Peder Larsen.

Hans søn Thorvald Larsen.


Sogneinddelingen sluttede ved kommunesammenlægningen 1970.


Kilde: Holbæk amt 1933-34 udg. af Amtshistorisk Forening. - Statistikbanken.dk - Dansk Demografisk Database. - Odsherred, en topografisk beskrivelse af J. H. Larsen 1832. - Trundholm Lokalhistoriske Forenings blad nr. 2 - 1989 og nr. 4 - 2000. - Holbæk Amts Venstreblad 31. marts 1962 og 31. marts 1966 og 13. oktober 1975.--SOC 25. apr 2012, 15:12 (CEST)

Personlige værktøjer