Odsherred

Fra OdsWiki

Skift til: Navigation, Søgning
Egebjerg Præstegård ca. 1914.
Odsherred - I næsten alle gamle skrifter benævnes herredet som "Ox Herred" eller "Oxherrit", hvilken sidste benævnelse især Saxo brugte, men skal man finde ud af hvordan navnet er opstået, så er et godt bud fra J. H. Larsen, der i 1832 udgav en topografisk beskrivelse af Odsherred, og som har følgende forklaring: Der er ingen tvivl om at "Od" foran Herred må skyldes høvdingenavnet, som ofte var "Ox", "Od", "Odde", "Oddur", o.s.v., og som tyder på en vikingehøvding engang har slået sig ned her, og enten erobret land eller fået det i len, og han har så bygget sig en by, som han har fået opkaldt efter sig. Så kort sammenfattet er navnet opstået af Od Herred = Odsherred.

På den tid er herredet opgjort til at udgøre den nordlige del af Holbæk amt, som en halvø, der ved en lav sandet, tørved og sumpet overflade, ved begge strande med opskyllet havvand, tilsat tang, syd for Adelersborg, det gamle Dragsholm Slot, skilles fra Klippinge herred, og er omgivet af Kattegat og Isefjorden.

I 1832 er befolkningstallet opgjort til omkring 10.000 - Omhandlende: 1 købstad - 10 kirkesogne - 1 kapel - 67 landsbyer - 7 præstegårde - 15 almueskoler - 4 hovedgårde - 155 købstædsgårde og huse - 543 bøndergårde - 733 huse med jord - 233 huse uden jord - 1 kongleligt toldsted for hele Isefjorden - 15 vejrmøller, heraf 4 i hollandsk stil, 3 vandmøller og 2 hestemøller.

I samtlige kirkesogne var i året 1826 født 143 af mandkøn - 154 af kvindekøn - ialt 297 - heriblandt 14 uægte og 6 dødfødte - døde af mankøn 74 - døde af kvindekøn 88 - ialt 162, og altså 135 flere fødte end døde - ægteviede 84 par.

Kvægbestanden antoges at være 3.522 heste, 7.164 kvæghøveder, 3.431 svin og en ikke ubetydelig del gæs i de sogne, der grænser til strandene.
Ringholm Gods ved Nykøbing Sjælland 1912.

Men helt op til år 1900 var Odsherred "det ukendte land". Turister lod det ganske upåagtet, og befolkningen levede sit stille liv afsondret fra omverdenen.


Da Odsherred for alvor kom på landkortet:

Da Audebodæmningen var bygget, og udpumpningen af en stor del af Lammefjorden tilendebragt, vågnede Odsherred op til bevidsthed om, at der var mulighed for at vække opmærksomhed om en af de mest særprægede egne i Danmark. Der byggedes jernbane i 1898 mellem Nykøbing Sjælland og Holbæk, stationsbyerne voksede op, og hvert år strømmer nu i tusindvis af turister og sommergæster til Odsherreds skønne natur, som også er så rig på både historiske og kulturhistoriske minder.

Odsherred grænser mod vest til Sejrø bugt og Kattegat, mod nord til Kattegat, mod øst til Isefjorden og mod syd til Lammefjorden, Tuse og Skippinge herreder.

Odsherreds areal er 1930 opmålt til 34.130 ha, mens det samlede indbyggerantal dengang var 23.285, hvoraf de 4.058 var bosiddende i Nykøbing Sjælland, mens 19.227 boede i stationsbyerne og i landdistrikterne, men det var altå folketællingen i 1930, men i dag er der dog væsentlig flere indbyggere i Odsherred.

Odsherred var opdelt i følgende kommuner: Nykøbing Sjælland, Rørvig, Sjællands Odde, Højby, Vig-Asmindrup, Grevinge, Fårevejle og Vallekilde-Hørve.

I herredet fandtes følgende større gårde: Ringholm, Klintsøgård, Annebjerggård (Anneberg), Borrevang, Ellingegård og gården Ellinge i Højby sogn, Brådegård og Egebjerggård i Egebjerg sogn, Siddinge Fjordgård og Frenderupgård i Grevinge sogn, Søholm, Asnæs sogn, Fårevejlegård, Lammefjorden, Risgård, Næsgård, Dragsholm Slot og Stubberupholm i Fårevejle sogn, Dragsmølle og Svendbjerg i Hørve sogn, Vallekilde Folkehøjskole og Teglværksgården i Vallekilde sogn.

Odsherred består nu af følgende sogne: Asnæs - Egebjerg - Fårevejle - Grevinge - Højby - Nykøbing Sjælland (købstad) - Nr. Asmindrup - Odden - Rørvig, Vallekilde og Hørve. De to sidstnævnte hørte egentlig til Skippinge, men blev senere lagt under Odsherred.

Se også: Odsherreds skabelse.
Dragsholm Slot 2011 set fra parken. - Foto: SOC
På Tingstedet i Rørvig er rejst en 50 ton tung sten med følgende tekst: På Isøre Ting kåredes Harald Hen år 1076 til Danmarks konge og Niels år 1104. - Foto: SOC.


Befolkningstallet:

1769 = 8. 998

1787 = 9.485

1801 = 10.260

1834 = 13.004

1840 = 13.895

1845 = 14.617

1850 = 15.273

1855 = 15.851

1860 = 16.895

1870 = 18.219
Lodsoldermandsgården i Rørvig 2009. - Foto: SOC.. - Foto: SOC.
Ældre billed af Højby kirke, som er berømt for sine kalkmalerier, og ikke mindst sagnet om ridder Ebbes døtre, der begik et mord i kirken, som angiveligt førte til, at paven lyste kirken i band.

1880 = 19.517

1890 = 19.735

1901 = 21.050

1911 = 23.066

1930 = 23.285

1955 = 24.272

1958 den 17. juli oplyser Holbæk Amts Venstreblad, at der nu er 6000 sommerhuse i Odsherred.

2011 = 32.710

2012 = 32.640



Kilde: Holbæk amt, en topgrafisk beskrivelse af J. H. Larsen, 1832. - Holbæk amt 1933-34 udg. af Amtshistorisk Forening. - Statistikbanken.dk. - Holbæk Amts Venstreblad 2. januar 1956 og 17. juli 1958.--SOC 15. okt 2011, 17:49 (CEST)

Canaens land!

I et af Tage Christiansens hæfter "Det skønne Odsherred" skriver en pastor Wedel om en rejse gennem Odsherred år 1800:

Gundestrup Mølle år 1882. – Fotograf: Ukendt.
Odsherred kaldes ofte for Canaens Land, men pastor Wedel vil ikke fuldt ud anerkende denne betegnelse.


Han skriver:

Skal dette henregnes på det skjønne Anneberg og det frugtbare Egebjerg, så må man drage gennem ubehagelige sandige og stygge enge langs strandbredden, inden man kommer der.

Landet, som er over 6 mil i længden, har megen lynghede, store strækninger af den nøgne sand, hvor intet græs kan gro, ingen buske findes, og dog i midten har mange frugtbare steder, mange skønne landlige beliggenheder, og en del smukke udflyttede gårde.

Man angiver, at Odsherreds bønder i almindelighed er meget sædelige og flittige fremfor mange andre. Luxus i forskellige henseender har endnu ikke fået herredømme hos dem.

De klæder sig i hjemmegjort tøj, da der findes en væv i næsten hvert hus.

Deres sprog er såre rent dansk og udtalen hurtig og rask, og i deres væsen have de meget der gør, at man må ynde dem og deres jævne godmodighed.


Kilde: Trundholm Lokalhistoriske Forenings blad nr. 2 - 1991.--SOC 22. jan 2013, 21:40 (CET)

Personlige værktøjer