Forskel mellem versioner af "Asfaltbal i Nykøbing"

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
(1951)
(1951:)
Linje 37: Linje 37:
  
 
Asfaltballet 1951 blev afviklet 21. juli.
 
Asfaltballet 1951 blev afviklet 21. juli.
 +
 +
Man planlagde det største optog indtil nu med 100 deltagere.
  
 
==1952:==
 
==1952:==

Versionen fra 23. nov 2017, 16:18

Asfaltbal:
Asfaltballet i Nykøbing samlede altid mange mennesker, men hvornår er billedet taget? - Fotograf: Ukendt.

Algade, Nykøbing Sjælland.

Snakker man om "Asfaltballet" i Nykøbing Sjælland, blev det altid omtalt som Danmarks største sommerfest, og også en af de mest traditionsrigeste fester.

Det var faktisk i Nykøbing Sjælland begrebet "Asfaltbal" opstod da man opdagede at de asfalterede gader var et fortrinligt dansegulv.

1930 den 27. august afholdtes det første asfaltbal, og det var den daværende borgmester, Jakob Jensen, der var sagfører og formand for turistforeningen, der foreslog man skulle markere, at asfalten havde afløst de toppede brosten på Algade.

Man havde 2 blæseorkestre på hver ti mand. Illuminationen, som fra første færd har været et væsentligt led i traditionen, kostede det første år 425 kroner. man havde også fyrværkeri, og det kostede 240 kroner. Optoget dengang var et fakkeltog, til hvilke der fakler for 50 kr. Billetpriserne var oprindelig 1 krone for voksne, og 50 øre for børn. Overskuddet var dengang 1.701 krone.

Ved den lejlighed "opfandt" man navnet "Asfaltbal", som snart spredte sig til hele landet. Afbrudt af et par år under Anden Verdenskrig fortsatte man med Asfaltbal hvert år helt op gennem 60-erne og 70-erne indtil det gik over til at blive en "Havnefest" afholdt på Nykøbing Sjælland havn.

I de første år havde man foruden den elektriske illumination tillige lygter med stearinlys i guirlander mellem flagstængerne i gaden, men det ikke. Det måtte man høre op med, da ungdommelige elementer opdagede, at de kunne få lysene til at hoppe op af papirspandene ved at rykke i flagstængerne.

Det første optog i asfaltballet var med et beskedent omfang. Nykøbing havde det år vundet Holbæk amts Bystævnepokal for første gang, og hovednummeret i festen var et optog af idrætskvinder og -mænd, som i spidsen bar pokalen, der blev overgivet til borgmester Jakob Jensen.

En pudsig episode indtraf en gang, man havde et optog med "Der var engang". Da man efter udvekslingen af taler på torvet mellem kongen og borgmesteren sluttede af med at synge "Der er et yndigt land", tog forsamlingen hattene af. Den unge mand, der spillede prinsen af Illyrien, glemte sin rolle, og vakte jubel ved at tage prinsekrone af hovedet og stå ret.

1955 holdt man 25-års jubilæumsfest, men faktisk er det ikke rigtigt, for under krigen 1940-45 måtte man springe et par stykker af festerne over, ligesom man strøg asfaltballet i 1943, da byen fejrede 500 års jubilæum.

+

Optog:

Annonce i Holbæk Amts Venstreblad 22. juli 1961.
Blandt mændene bag de første asfaltballer var, foruden borgmester Jakob Jensen, den herlige teaterdirektør og senere æresmedlem af Odsherreds Turistforening, Ivar Schmidt, der fra sit teater i København medbragte masser af farveprægtige kostumer til optogene, og stillede en teatersnedker til rådighed mod, at han skulle have kost og logi på Hotel Phønix, men det gik, for han var en påholdende mand.

Og så var der forfatteren Mogens Dam, der jo også i Nykøbing Sjælland dengang hentede impulser til sit berømte "Pjærekjøbing Tidende", der var fotograf Valdemar Georg Hansen, der som gammel skuespiller i masser af år lagde krop til rollen som en af optogets hovedpersoner, og der var malermester Jarmer, en farveglad kunstner, der med fantasi forestod opbygningerne til optoget.

I mange år var optoget hovedattraktionen ved asfaltballet, og mange optog blev husket i mange år fremover, og ikke mindst optoget med kæmpetyren "Højager Nakke", (det år da denne tyr fra Borggaarden i Nakke havde fået kongepræmie på Bellahøjs Dyrskue), der i en vældig opbygning, olm og prustene førtes gennem byen. Inde i sad betroede folk, der dels lod havnens tåge-sirene lyde, og dels pustede cigarrøg ud gennem tyrens næsebor.

Der var optoget med "Jarlen af Bothwell", der var "Marsk Stigs indtog" med over 100 ryttere og skuespilleren Gunnar Lauring som en imponerende Marsk, der var Grundlovsoptoget med Frederik den syvende, og Grevinde Danner i åben Landauer, fulgt af den grundlovsgivende forsamling, hvoriblandt "Grundtvig", her som ved flere andre lejligheder, fremstillet af boghandler Gunnar Rasmussen (Gunnar Rasmussens Boghandel), som havde en boghandel i Svanestræde, og han var iøvrigt selv en ætling af Grundtvig, og havde en slående lighed med den gamle salmeskjald.


1951:

Asfaltballet 1951 blev afviklet 21. juli.

Man planlagde det største optog indtil nu med 100 deltagere.

1952:

1952 den 19. juli samlede asfaltballet 10-11.000 mennesker, og selvom det regnede hele lørdagen rundt om byen, så skinnede solen i Nykøbing, og først hen under aften begyndte det at dryppe lidt, men det klarede hurtigt op.

Man var gået bort fra det historiske, og kaldte det en "Nationernes kavalkade", så optoget kom til at bestå af vogne fra Afrika, Japan, USA, Italien, Spanien, Grønland, Norge, Sverige og Danmark.

Det var første gang man begyndte om eftermiddagen for børnene, og her underholdt "Tante Karen" og hendes Ping`er fra Ping-klubben, ligesom danselærerinde frk. Munch ledte børneballet, og så var der ellers tivoliet op torvet.

En anden nyskabelse var også, at man udvidede asfaltballet til og så at dække den smalle del af gaden, så asfaltballet nu gik fra Vesterbro til torvet med tivoliet.

Københavnsmestrene Johan Engklint og Joan Larsen åbnede asfaltballet med en smuk danseopvisning.

Kai Westerlunds Orkester spillede i hjørnet ved C. F. Petersens maskinforretning i den smalle del af gaden, og i den brede del af gaden spillede The Military Band fra Holbæk, og Joan Duponts orkester med Peter Sørensen som refrænsanger.

Man regnede med asfaltballet blev besøgt af 10-11.000 mennesker, hvilket var lidt færre end året før.

1953:

1953 den 18. jule blev asfaltballet holdt i det historiske tema, og man regner med 15.000 mennesker besøgte byen den lørdag aften.

Entreen var 2 kroner for voksne og 1 krone for børn.

Om eftermiddagen var der udover tivoliet på torvet bl.a. arrangeret børnecirkus fra Frederikssund.

Casino havde man ca. 800 fordelt over to cabaret-forestillinger.

Udover alle barerne på gaden var der tre orkestre med henholdsvis Sid Merriman, Niels Bak og Kaj Vestergaards orkestre.

Optoget var et historisk optog med temaer fra Odsherred, med bl.a. hvor marinestation Kongsøre mødte med søhelte og vikinger, skydeskolen på Gniben sendte Willemoes med officerer og mandskab fra linieskibet prins Christian, Grevinge sogn mødte med "luftige" elverfolk, som kommer fra den berømte gravhøj "Delhøj", Højby kom med Ridder Ebbes døtre, Marsk Sig med følge fra Rørvig, Jarlen af Bothwell og Maria Stuart fra Fårevejle o.s.v., o.s.v.

1954:

1954 den 25. juli blev asfaltballet afholdt med "Roskilde bispen" som hovedtema, når han og hans følge kommer til byen.

Det var til Roskilde bispen Peder Jenssøn Lodhat, at Valdemar Atterdag i 1370 pantsatte Nykøbing, og det var dronning Margrethe den 1., der løskøbte byen i 1401, og samtidig gjorde hun bispen til sin kansler. Han var altså en mægtig mand, og der er ingen tvivl om, at han har haft et stateligt følge, når han i forbindelse med et ophold på Dragsholm Slot, har inspiceret sit pant.

Det er en sådan situation, der dannede rammen om årets optog. Biskoppen, som var stationsforstander Windeløv, der blev blive båret i bærstol af 8 munke, og han blev fulgt af herremændene fra herredets store gårde, nemlig hovedgårdene i Asnæs, Kellestorp (Kelstrup), Seigstorp (Sejstrup), Drosselholm og Næsholm med deres fruer og pager. Høvedsmanden på Dragsholm var også med sammen med en del krigsfolk. Foruden munkene var i biskoppens nærmeste følge en del messedrenge. Enkelte af adelsdamerne red ved deres mænds side, mens andre kom kørende i standsmæssig karet.

Derudover var der to store orkestre - det ene Gylling Hansens 10 mands orkester fra restaurant "Skandia" i København, og det andet 1. regiments musikkorps fra Høvelte - der var cabaret et par gange i Regina, og Casino havde to orkestre - et indenfor, og et udenfor, der var fest på Grønnehavehus, hovedgaden var illumineret af elektriske lyskæder, Skandinavisk Tivolipark, og selvfølgelig et stort fyrværkeri med Nykøbings byvåben i gult og blåt.

Og så skete der det, som ikke måtte ske, for det begyndte at regne, og det øsede ned, så det store hovedkvarter holdt rådslagning, mens det endnu regnede bravt ... men ved 21-tiden holdt det om, og langsomt stilnede af, så det faktisk kun af og til blev lidt støvregn. Der blev lagt presenninger over orkestrene, og da optoget løb af stablen var tusinder samlet på hver side af gaden.

Der var ca. 7.000 betalende gæster, hvilket var 4.000 mindre end året før, men man slap fra det hele uden underskud - trods regnvejret.

Holbæk Amts venstreblad 14. juli 1953.

1955:

1955 den 23. juli, var det 25 års jubilæum for byens asfaltbal, og så var temaet noget med månerejser, og en stor måneraket var optogets hovedattraktion, og ikke mindst var den flankeret af søde "månepiger". Den var 20 meter lang, og tegnet af malermester Jermer, og snedkereret sammen af snedkermester Knud Christensen, og der medgik 500 meter plasticstof til raketten. Og så kunne alle mænd med "måne" komme gratis ind til fest, hvis de ville lade sig stemple i månen med turistforeningens stempel. Der blev også lavet en speciel cocktail, som fik navnet: "Måneformørkelse". Til dansen spillede to 15-mands orkestre, det ene under ledelse af Bruno Henriksen fra "Dansetten" i Tivoli, og det andet ledes af Poul Flatau, samt Arne Petersens orkester i den øverste del af gaden. For en gangs skyld fik man lov til at holde åbent til klokken 3. Man regner med der kom 15.000 besøgende til festen.

Indtægterne blev opgjort til 33.000,00 kr., hvoraf alene indkom 25.700,00 ved billetsalget, og det anslås, at udgifterne beløber sig til en snes tusinde kroner.


1856:

1956 den 22. juli løb et af de største asfaltballer af stablen, med Nykøbing Byorkester i spidsen, og med 50 faner båret af børn fra feriekolonien "Klitgården". Lysklædte småbørn strøede blomster foran hovedpersonerne, og den flotteste rødhårede pige kåres. Optoget indlededes med stenalderfolk, og afsluttes med en stribe flotte dollargrin med kønne piger i badedragter. Der medvirker over 100 personer på vognene i optoget og en ny Odsherreds-vals præsenteredes af lokal sangerinde, ligesom optog og aftenfest samlede over 12.000 mennesker. Asfaltballet denne lørdag satte rekord i deltagere i optoget og gæster, og kun 2 overstadige personer måtte overnatte i detentionen.


1957:

1957 den 20. juli var temaet "den nordiske mytologi", og da Midgårdsormen (det store dyr i åbenbaringen, var det selvfølgelig først i optoget. Det vil ligesom de forrige år blive indledt med blomsterpiger, og en vældig faneborg, båret af børn fra Frederiksberg kommunes feriebørn ved Nordstrand. Så kom de nordiske guder, "Mimers brønd" jordens skabere Mimer og Ymer, sammen med 3 norner, skæbnegudinderne, der bestemte menneskers skæbne, derefter Odins højsæde, Hlidskalv, med Odin (Windeløv), sammen med andre guder og gudinder, o.s.v., o.s.v.


1958:

1958 den 19. juli var temaet "eventyr", og i spidsen for optoget gik Helsingør Ophelia-garde med 60 søde unge piger med piber og trommer. Eventyrets fe (Lene Vendelboe Jensen), som havde den lange række eventyr efter sig, kom på rulleskøjter, og dansede gaden igennem så fjerlet og graciøst, at man glemte hun var på hjul. Den nyklippede turistformand genkendte under H. C. Andersens cylinderhat, og der kejserens nye (uden) klæder under en baldakin, den raske soldat i "Fyrtøjet", prinsessen på ærten, o.s.v.


1959:

1959 var temaet "det vilde vesten", gaderne får fik navne, og alle tjenerne var cowboys, og en western-karavane drog gennem byen. Det var efterhånden umuligt at finde flere lokalhistoriske baggrunde for optoget, så det kom til at bestå af et wild west Schow med indianere, nybyggere, West Point soldater iklædt blå jakker og hvide benklæder, samt smuk hovedbeklædning o.s.v., og der var som sædvanlig 10 vogne med. Forrest i optoget fik man at se Ottawa-stammens høvding, den kendte quis-vinder, redaktør Otto Walsted. Han vil være ridende, omgivet af sine stammehøvdinge, og 20 drabelige indianere.


1960:

1960 den 23. juli var det ved at gå galt, da temaet var sørøvere, og her havde man planlagt fyrværkeri som krudt og kugler, men da man ville lave røg, og skulle starte, gav det et ryk i skibet, så brændende pulver på en bakke væltede, og der gik ild i dækket.

Stor panik, men det lykkedes nogle at trampe ilden ud, så der kun skete røgskader på skibet, og det store sejl blev svedet lidt. - Der var en brandmand til stede, men han anede ikke noget om ild, så han havde ingen brandslukker med - og så kunne det store optog starte, som vækkede stor jubel.


1965:

1965 var temaet på et kilometerlangt optog "Kardemomme by", med de tre røvere Kasper, Jesper og Jonatan.


Afslutningen:

1972 den 4. oktober besluttede man at stoppe med asfaltballerne efter et voldsomt fald i antallet af besøgende. I Turistforeningen mener man den nu er blevet så omfangsrig, at den er til gene for byens borgere.

Der var 6.889 besøgende 1970 - 7.391 besøgende 1971 - 7.963 besøgende 1972.

Det var det første møde i Turistforeningen med de indvalgte kommunerepræsentanter, og bestyrelsen konstituerede sig med Marie Steen som formand, Bent Højbjerg som næstformand og Palle Hansson, Hotel Odsherred som sekretær.


Kilder:

"Dette er Odsherred" udgivet af Odsherreds Turistforening, Nykøbing Sjælland.

Holbæk Amts Venstreblad: Juli 1952 og juli 1953 og juli 1954 og 20. maj og 9. juli og 30. august 1955.

Holbæk Amts Venstreblad 14. april til 23. april 1956 og 1. og 21. juli 1958 og 7. juli 1959 og 25. juli 1960 og 20. juli 1965 og 8. oktober 1968 og 5. oktober 1972.--SOC 23. jun 2011, 16:25 (CEST)