Eliselund

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Eliselund, Højby sogns Alderdomshjem i Nygård, Nygårdsvej 54a, ca. 1925. Før der var Alderdomshjen var der fattiggård. Ejendommen hedder nu ”Eliselund”.
Gård ved Højby, matrikel nr. 5a, Nygård, Odsherred. Adresse: Nygårdsvej 54A.

Højby Sogneråd overtog i 1878 Nygård Møllested og omdannede stedet til "Højby Sogns Fattiggaard".

Efter en brand 18. august 1911 blev Fattiggården genopbygget 1918, og omdøbt til "Højby Sogns Alderdomshjem.

På billedet er bestyrerinden, fru Madsen, nr. 4 fra venstre (med bånd på kjolen). Fru Madsen var i ”Hjælpekassen”. Længen til højre på billedet er for længst revet ned.

Det blev besluttet at nedlægge alderdomshjemmet den 1. april 1969.

1970 den 24. juli solgte Trundholm kommune Eliselund for 250.000,00 kr. til direktør Vilh. Nielsen, som var direktør for "Dansk Kontor- og Industrirengøring" i Roskilde, og var ejer af en smørrebrøds- og viktualieforretning i Blokhus. Han ville indrette hotel og cafeteria, men han opgav det igen, og satte det til salg.

1971 den 21. oktober blev det købt af ægteparret Else og Erik Axel, der netop denne dato var blevet godkendt af sundhedskommissionen til at åbne et psykiatrisk plejehjem.

Ægteparret har i et par år drevet et psykiatrisk plejehjem i Birkerød med 9 patienter, men da det lå i et villakvarter måtte det lukke.

Else og Erik Axel havde egentlig ikke tænkt sig at købe nyt plejehjem, men da de fandt Eliselund, var det rigtigt velegnet og velbeliggende. De har dog måttet foretage forandringer for ca. 40.000,00 kr.

På Eliselund starter man med 8 patienter, men får man også dem fra Birkerød med, regner man med at komme op på 15 patienter.


Belægningen skulle altid være sikret idet hjemmet har kontrakt med Frederiksberg kommune om indlæggelse af psykiatriske patienter efter udskrivning til plejehjem fra statshospitalet Oringe og Frederiksberg Hospital.

Plejehjemmet er under regelmæssig psykiatrisk overlægetilsyn.

Det blev besluttet at indkørselen fra Oddenvejen skal lukkes, så der i stedet bliver indkørsel ved Højbyvejen.

1976 den 6. februar blev Eliselund overtaget af Hanne og Egon Sivertsen, der kommer fra Tuse Næs.

Egentlig har parret været på Eliselund fra marts 1975, og indtil overtagelsen er de hjulpet ind i arbejdet af den hidtidige bestyrer Erik Aksel. Hanne Sivebæk har tidligere arbejdet på plejehjem, men ikke Egon Sivebæk, der er handelsuddannet, og har været beskæftiget som freelance dekoratør.

1982 gik det over til at blive i privat eje.


Kilde: Lokalarkivet 2012. - Holbæk Amts Venstreblad 28. juni 1968 og 24. juli 1970 og 22. oktober 1971 og 6. februar 1976.--SOC 29. aug 2012, 10:54 (CEST)