Forskel mellem versioner af "Forside"

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
(34 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
−
= Ugens artikel: Restaurant Kongsørehøj=
+
= Ugens artikel: Sneglerup Mølle=
 +
[[Fil:Sneglerup Mølle.jpg|450px|thumb|left|Sneglerup Mølle, Sneglerup Møllevej 2, Sneglerup by, ca. 1920. Møllen er bygget ca. 1880 af gårdejer Ole Nielsen, som boede på matr. nr.10, som senere fik navnet ”Møllegården”. – Fotograf: L. Poulsen.]][[Sneglerup]] Mølle, matr. nr. 10 m.fl. - en stor hollandsk vindmølle med et vindfang på 36 alen - blev bygget af [[Ole Nielsen, Sneglerup]] omkring 1865. Der var indlagt en 14-16 HK B&W dieselmotor i møllen.
  
−
[[Fil:Restaurant Kongsørehøj.jpg|350px|thumb|left|Restaurant Kongsørehøj 1930. – Fotograf: Ukendt.]]Restaurant Kongsøre Høj, Grønlandsvej 12, [[Hølkerup]], [[Egebjerg sogn]], [[Odsherred]].
+
Udover møllen etablerede han [[Sneglerup Købmandsforretning]] og [[Sneglerup Bageri]], som han senere overdrog til sønnen Chr. Hansen, og ejede også [[Karlsbjerggård]] i [[Engelstrup]].
  
−
Den benævnes med to stavemåder nemlig Kongsørehøj og Kongsøre Høj, men i daglig tale kaldtes den bare "Højen".  
+
1910 solgtes jorden fra møllen til Laurits Andersen til gården [[Møllemark]], matr. nr. 10s.
  
−
Den lå ved [[Kongsøre skov]]s nordvestlige hjørne ud mod Grønland. Arealet var på 1 ha med 45 meter høj bakke, der næsten fyldte hele arealet.
+
+
  
−
Det var en parcel, der i 1860-erne var solgt fra [[Dalsbakkegård]] til en privat ejer. Bakken blev lagt an som en park, med stier og trapper, og mellem de store gamle bøge, der stod spredt rundt omkring på bakken, blev der plantet buske og blomster, og langs arealets yderkanter blev der plantet piletræer som læ. Der blev sat bænke op, hvor folk kunne sidde og nyde en betaget udsigt over [[Hølkerup]], [[Egebjerg]], Grønland, og den nordlige del af [[Isefjorden]], hvor man kunne se Hornsherred og Lynæs.
+
1955 om eftermiddagen den 2. august blev en af Odsherreds dekorative møller og en lucernefabrik lagt i aske ved en voldsom brand, hvorfra røgen på et tidspunkt kunne ses over flere sogne, og man anslår skaden mod en kvart million kroner.
  
−
På sydsiden af bakken, hvor der var et fladt stykke jord, blev der bygget et stuehus med en café, hvor der blev serveret øl, snaps, sodavand og kaffe. Det blev et yndet udflugtssted for egnens beboere, som kom for at nyde naturen og udsigten.  
+
Møllen var lige overtaget af sønnen Jørgen Petersen, der i forvejen havde begyndt en moderne lucerne-grønmelsfabrik i to bygninger, som opførtes 1954 og 1955 ved siden af møllen.  
  
−
Der blev også bygget en restaurant ved stuehuset med dansegulv, som trak de unge til lørdag aften.
+
Det var dels et tørreri, og dels en lagerbygning. I hjørnet mellem disse to var der en "slagmølle", som blev drevet af en dieselmotor, mens der var elektricitet til andre motorer.
  
−
1908 blev den forpagtet af [[Olaf Christiansen]], [[Abildøre]], men det blev han hurtigt træt af.
+
Imidlertid mener man, at ilden er opstået ved selvantændelse i støvkammeret til slagmøllen.
  
−
Efter åbningen havde ejeren nogle gode år, men i begyndelsen af 1900-tallet var der ikke mere økonomi i det, og da han ikke kunne vedligeholde det, gik det i forfald.
+
Ilden opstod kl. 18.15, og blev hurtigt opdaget. Den bredte sig imidlertid med eksplosionsagtig hast, og det hele nedbrændte på 30-45 minutter i det hele, der var opført af knas tørt træ, og som øjeblikkeligt forvandledes til et vældigt buldrende bål.
  
−
1915 blev det købt af en pensioneret skolelærer, Mathorne, fra [[Egebjerg]], som restaurerede det hele, og en murermester Skov byggede et nyt stort stuehus. Han nedlagde restauranten og dansegulvet, og kørte det i nogle år kun som udflugtssted, og det havde en kort opgangsperiode.
+
Også nybygningerne nedbrændte, det varede bare et kvarters tid længere.
  
−
Da han ikke mere kunne klare det, blev det solgt omkring 1930-erne til redaktør V.E.A. Møller, der var bror til John Christmas Møller.
+
''På et vist tidspunkt havde gnister fra møllen antændt stråtaget til gårdejer Harald Larsens ejendom, men ved hurtig indgriben med våde sække, og den lokale håndsprøjte, lykkedes det at slukke dette, og hindre yderligere antændelse.''
  
−
Han åbnede igen restauranten, og en overgang var det populært at komme på "Højen" igen, det var "fint" at komme der, fordi det var ejet af ministerens bror.
+
Et hønsehus brændte, men hønsene blev uanfægtet gående i den åbne hønsegård lige ved siden af den brændende bygning.
  
−
Dengang gik der en velholdt sti fra "Højen" langs gærdene op til møllegården i [[Hølkerup]], som folk benyttede meget når de skulle på "Højen", og den blev også benyttet som "Skolesti". Christmas Møller havde to drenge, der sammen med naboens børn spadserede af denne sti til Bråde Skole.
+
+
  
−
1932 blev den købt af handelsgartner [[Kristian Petersen]] fra [[Lindely]] gartneriet i [[Nykøbing Sjælland]]. Han brugte mange penge og tid på at restaurere huset, og anlægge bakken hvor han plantede nyt, og plantede frugttræer.
+
Derefter opførtes et motormølleri og lucernemelsfabrik.
  
−
Han byggede en stor hal af træ, lidt ind i bakken, på højre side af vejen, når man kommer fra Grønlandsvejen. Den havde en 1 m ophævet terrasse på hele langsiden ind mod bakken med borde og stole, hvor folk kunne sidde og skue ud over dansegulvet. Hallen kunne rumme et par hundrede mennesker.
+
1958 den 9. juli brændte lucernemelsfabrikken, da der lød en eksplosion i møllen, og ilden greb fat i blanderen, elevatoren og tagkonstruktionen. Årsagen til eksplosionen var formentlig en sten, eller en anden uvedkommende genstand, har fremkaldt en gnist, der har fået det tørre lucernemel til at eksplodere.
  
−
På toppen af bakken blev der sat borde og stole op, hvor folk kunne spise deres medbragte mad mens de nød udsigten, og ved stuehuset var der café med kaffe og kager, og noget koldt at drikke. Det blev igen et tiltrækkende sted at komme, og folk strømmede til, til fods, på cykel og i hestevogne. Til cyklisterne blev der indrettet en åben cykelstald, hvor det kostede 25 øre at parkere. Hestekøretøjerne staldede deres vogne og heste op på [[Dalsbakkegård]]. Da denne parkering hørte op, blev der i stedet sat nogle primitive skure op på højre side af Grønlandsvejen, hvor hestene kunne staldes op, og senere blev der også lavet plads til parkering af biler.
+
Vig og Asnæs brandvæsen tilkaldtes, men brandbilen fra Asnæs forulykkede undervejs på vejen til [[Grevinge]] ud for gartner Nielsen. På grund af en modkørende bil mistede chaufføren, Hans Hansen, herredømmet over den store brandvogn. Den zig-zaggede hen ad vejen og kørte mod en lysmast, så både den og stiveren knækkede, og ved sammenstødet blev understellet på brandvognens forparti ødelagt, og begge forhjul faldt af!
  
−
Der blev holdt høstfester, grundlovsfester, fester med Holger Fællessanger og andre entertainere, private fester og Biograf. Der blev holdt "gammeldavs aften" med den velkendte personlighed, Frede Andersen, en gårdejer fra Svinninge.
+
1959 den 30. maj brændte tørreriet, som var i en anden bygning, som blev en del skadet, men var hurtigt i funktion igen.
  
−
En stor privat fest, der blev talt meget om var, da alle beboerne holdt afskedsfest for deres gennem mange år kære postbud Beck Olsen, der kom fra [[Nykøbing Sjælland]] i sin hestevogn til købmand Christiansen, hvor han staldede hestene op.
+
Møllens senere adresse (2011) er: Sneglerup Møllevej 6, matr. nr. 10ad.[[Fil:Ole Nielsen.JPG|150px|thumb|right|]]
  
−
[[Kristian Petersen]] forsøgte sig også med en bowlingbane, som han stillede op mellem stuehuset og gærdet, men det var ingen succes., så den måtte lukke igen.
 
  
−
Efter at have kørt etablissementet meget vellykket i 10 år døde [[Kristian Petersen]] 1942.
+
'''Mølleejere:'''
  
−
Det blev ovetaget af hans datter Lilly, og svigersønnen Ejner Pedersen med stor succes. Flere af egnens folk havde ekstra arbejde på "Højen", og mange varer blev leveret af de lokale handlende, så det var godt for byen.
+
19++-1924: Peter Jensen
  
−
Det helt store var - Bal på Højen - hver lørdag aften, som trak et større publikum, end der var plads til.
+
1924-1927: Hans Nielsen
  
−
Der var et orkester af lokale spillemænd: Den lange Villy fra [[Kildehusene]] spillede klaver -  Kristian Hansen fra [[Strandhusene]] spillde harmonika. - Fløjtelaurs fra [[Kollekolle]] spillede på et blæseinstrument. - File George, skomageren i [[Glostrup]], spillede på violin.
+
1927-1955: Karl Martinus Petersen
  
−
Disse drabelige baller var rygtedes viden om, så der kom mange udensogns unge mænd, der kom efter de lokale piger, som ikke passede de lokale unge mænd, men det endte altid med slagsmål og ballade.
+
1955 den 26. juli-1964: Sønnen Jørgen Clemen Pedersen
  
−
Sidst i 1940-erne blev [[Kongsøre Torpedostation]] bygget færdig, hvilket bevirkede der kom flere og flere marinesoldater på "Højen", og til sidst var det kun på grund af dem, det kunne holdes kørende.
+
1955 er møllen nedbrændt, og derefter opførtes et motormølleri og lucernefabrik.
  
−
Men det kunne ikke bæres af soldaterne alene. En overgang prøvede man med pensionat, men det gik ikke, så sidst i 1950-erne måtte "Højen" lukkes.
+
1964 solgt til Ole og Arne Olsen, som oprettede en gulerodsindustri under navnet "[[Gulerodscentralen]]".
  
−
1963 den 15. oktober har ejendomshandler Poul Jensen, Nr. [[Asmindrup]] købt restauranten af Ejner Pedersen, og har samtidig solgt grøntforretningen "[[Bellis]]", [[Algade]] i [[Nykøbing Sjælland]] til fru Lilly Pedersen, [[Hølkerup]], og overtagelsen er sket..
+
1980 virksomheden nedlagt.
  
−
Den blev lejet ud flere gange til beboelse, men der var ingen, som kunne holde ud at bo der eller passe den.
+
1983 møllebygger John Jensen overtog lokalerne og indrettede dem til denne virksomhed.
 +
 
 +
Se gårdens historie her: [[Møllegården, Sneglerup]].
  
−
Den sidste som boede der, inden den blev helt forladt, var en godt 60-årig ungkarl under forsorgen. Han jagede folk væk, og opførte sig så underligt, at han begyndte at blive farlig, så han blev fjernet.
 
  
−
Huset kom til at stå tomt, og det kom til at ligge hen som ruin i flere år.
 
  
−
Da restauranten blev nedlagt blev dansesalen købt af Thorvald Jensen, [[Balslevgård]], der tog den hjem til gården, og indrettede den til lade.
 
  
  
 
== Søg på Odswiki ==
 
== Søg på Odswiki ==
  
−
Antallet af indholdssider på vores lokalhistoriske leksikon, Odsherred Wiki, er nu næsten 8.000. Der er altså efterhånden gode muligheder for at finde svaret på lige dit spørgsmål om Odsherred her.  
+
Antallet af indholdssider på vores lokalhistoriske leksikon, Odsherred Wiki, er nu over 10.000 sider. Der er altså efterhånden gode muligheder for at finde svaret på lige dit spørgsmål om Odsherred her.  
  
 
Du kan finde artikler på Odsherred Wiki ved at benytte søgefeltet til venstre eller ved at benytte en eller flere af de mere systematiske indgange nedenfor. Få adgang til flere søgemuligheder [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel:S%C3%B8gning&fulltext=S%C3%B8g&ns0=1&redirs=1&search= her].
 
Du kan finde artikler på Odsherred Wiki ved at benytte søgefeltet til venstre eller ved at benytte en eller flere af de mere systematiske indgange nedenfor. Få adgang til flere søgemuligheder [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel:S%C3%B8gning&fulltext=S%C3%B8g&ns0=1&redirs=1&search= her].

Versionen fra 24. okt 2017, 15:06

Ugens artikel: Sneglerup Mølle

Sneglerup Mølle, Sneglerup Møllevej 2, Sneglerup by, ca. 1920. Møllen er bygget ca. 1880 af gårdejer Ole Nielsen, som boede på matr. nr.10, som senere fik navnet ”Møllegården”. – Fotograf: L. Poulsen.
Sneglerup Mølle, matr. nr. 10 m.fl. - en stor hollandsk vindmølle med et vindfang på 36 alen - blev bygget af Ole Nielsen, Sneglerup omkring 1865. Der var indlagt en 14-16 HK B&W dieselmotor i møllen.

Udover møllen etablerede han Sneglerup Købmandsforretning og Sneglerup Bageri, som han senere overdrog til sønnen Chr. Hansen, og ejede også Karlsbjerggård i Engelstrup.

1910 solgtes jorden fra møllen til Laurits Andersen til gården Møllemark, matr. nr. 10s.

+

1955 om eftermiddagen den 2. august blev en af Odsherreds dekorative møller og en lucernefabrik lagt i aske ved en voldsom brand, hvorfra røgen på et tidspunkt kunne ses over flere sogne, og man anslår skaden mod en kvart million kroner.

Møllen var lige overtaget af sønnen Jørgen Petersen, der i forvejen havde begyndt en moderne lucerne-grønmelsfabrik i to bygninger, som opførtes 1954 og 1955 ved siden af møllen.

Det var dels et tørreri, og dels en lagerbygning. I hjørnet mellem disse to var der en "slagmølle", som blev drevet af en dieselmotor, mens der var elektricitet til andre motorer.

Imidlertid mener man, at ilden er opstået ved selvantændelse i støvkammeret til slagmøllen.

Ilden opstod kl. 18.15, og blev hurtigt opdaget. Den bredte sig imidlertid med eksplosionsagtig hast, og det hele nedbrændte på 30-45 minutter i det hele, der var opført af knas tørt træ, og som øjeblikkeligt forvandledes til et vældigt buldrende bål.

Også nybygningerne nedbrændte, det varede bare et kvarters tid længere.

På et vist tidspunkt havde gnister fra møllen antændt stråtaget til gårdejer Harald Larsens ejendom, men ved hurtig indgriben med våde sække, og den lokale håndsprøjte, lykkedes det at slukke dette, og hindre yderligere antændelse.

Et hønsehus brændte, men hønsene blev uanfægtet gående i den åbne hønsegård lige ved siden af den brændende bygning.

+

Derefter opførtes et motormølleri og lucernemelsfabrik.

1958 den 9. juli brændte lucernemelsfabrikken, da der lød en eksplosion i møllen, og ilden greb fat i blanderen, elevatoren og tagkonstruktionen. Årsagen til eksplosionen var formentlig en sten, eller en anden uvedkommende genstand, har fremkaldt en gnist, der har fået det tørre lucernemel til at eksplodere.

Vig og Asnæs brandvæsen tilkaldtes, men brandbilen fra Asnæs forulykkede undervejs på vejen til Grevinge ud for gartner Nielsen. På grund af en modkørende bil mistede chaufføren, Hans Hansen, herredømmet over den store brandvogn. Den zig-zaggede hen ad vejen og kørte mod en lysmast, så både den og stiveren knækkede, og ved sammenstødet blev understellet på brandvognens forparti ødelagt, og begge forhjul faldt af!

1959 den 30. maj brændte tørreriet, som var i en anden bygning, som blev en del skadet, men var hurtigt i funktion igen.

Møllens senere adresse (2011) er: Sneglerup Møllevej 6, matr. nr. 10ad.
Ole Nielsen.JPG


Mølleejere:

19++-1924: Peter Jensen

1924-1927: Hans Nielsen

1927-1955: Karl Martinus Petersen

1955 den 26. juli-1964: Sønnen Jørgen Clemen Pedersen

1955 er møllen nedbrændt, og derefter opførtes et motormølleri og lucernefabrik.

1964 solgt til Ole og Arne Olsen, som oprettede en gulerodsindustri under navnet "Gulerodscentralen".

1980 virksomheden nedlagt.

1983 møllebygger John Jensen overtog lokalerne og indrettede dem til denne virksomhed.

Se gårdens historie her: Møllegården, Sneglerup.



Søg på Odswiki

Antallet af indholdssider på vores lokalhistoriske leksikon, Odsherred Wiki, er nu over 10.000 sider. Der er altså efterhånden gode muligheder for at finde svaret på lige dit spørgsmål om Odsherred her.

Du kan finde artikler på Odsherred Wiki ved at benytte søgefeltet til venstre eller ved at benytte en eller flere af de mere systematiske indgange nedenfor. Få adgang til flere søgemuligheder her.

Odsherred Wiki fra A til Å

A B C D E F G H I JK L M N O P Q R S T U V W 'X Y Z ÆØÅ

Alle Artikler fra A til Å

Andre søgemåder i Odsherred Wiki

Søg på kategori / emne

Se de 10 mest læste artikler

Se seneste 10 artikler

Bliv Wiki-Skribent !

Idéen med OdsWiki, er at gøre det muligt for mange mennesker at dele deres viden om forskellige områder med mange andre. Odsherred Wiki bliver først rigtig god, hvis alle med viden om dele af Odsherreds historie deler den viden med andre her på siden. Vær med til at bidrage ved at blive skribent.

Det bedste ville være, at alle bare kunne gå i gang med at skrive her og nu. Men desværre har også spammere opdaget vores side.

Vi bliver derfor desværre nødt til at bede jer oprette jer som brugere, før I kan gå i gang. I kan blive opretttet som brugere ved at sende en mail til sidens administrator Kim Mariegaard, kma@odsherred.dk.

OdsWiki er beregnet til faktuelle artikler om lokalhistoriske emner. Teksten er altså det primære - mens de uploadede foto's m.m. kun skal illustrere artiklernes tekstindhold. Brug ikke Wiki'en til visning af billeder - til det formål har vi billedgalleriet, billeder.bibod.dk.

Hentet fra "https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Forside&oldid=65699"