Forskel mellem versioner af "Forside"

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
(10 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
= Ugens artikel: Næsholm Borgruin=
+
= Ugens artikel: Sneglerup Mølle=
[[Fil:Næsholm Borgruin 2.JPG|400px|thumb|right|Næsholm Borgruin 2015. - Foto: SOC.]]
+
[[Fil:Sneglerup Mølle.jpg|450px|thumb|left|Sneglerup Mølle, Sneglerup Møllevej 2, Sneglerup by, ca. 1920. Møllen er bygget ca. 1880 af gårdejer Ole Nielsen, som boede på matr. nr.10, som senere fik navnet ”Møllegården”. – Fotograf: L. Poulsen.]][[Sneglerup]] Mølle, matr. nr. 10 m.fl. - en stor hollandsk vindmølle med et vindfang på 36 alen - blev bygget af [[Ole Nielsen, Sneglerup]] omkring 1865. Der var indlagt en 14-16 HK B&W dieselmotor i møllen.
  
Næsholm Borgruin, [[Odsherred]].
+
Udover møllen etablerede han [[Sneglerup Købmandsforretning]] og [[Sneglerup Bageri]], som han senere overdrog til sønnen Chr. Hansen, og ejede også [[Karlsbjerggård]] i [[Engelstrup]].
  
Imellem [[Nygård]] og [[Højby]], på [[Troldebjerggård]]s jorder, en kilometer øst for [[Borren]], lå et andet og senere borganlæg, nemlig Næsholm. Borgen blev undersøgt i 1800-tallet, og udgravet i 1950-erne, og ud fra møntfund har man dateret den til perioden 1240 til 1340. Også denne borg lå på en lille ø, omgivet af [[Nygård sø]]. Søen stod via [[Paje Sø]] i forbindelse med Kattegat, og man har formentlig på det tidspunkt borgen blev opført, kunnet sejle hertil. Borgen kendes imidlertid kun fra udgravninger, ikke fra optegnelser.
+
1910 solgtes jorden fra møllen til Laurits Andersen til gården [[Møllemark]], matr. nr. 10s.
  
"Ikke i et eneste bevaret brev, ikke i nogen jordebog, og ikke i nogen tradition, som kan tillægges historisk værdi, møder vi Næsholms navn", skrev arkæologen Vilhelm la Cour i sit værk om borgen.
+
+
  
Borgen har været forbundet med land ved en halvt hundrede meter lang pælebro, hvis inderste fag har været en vindebro, som kunne hejses op under angreb.
+
1955 om eftermiddagen den 2. august blev en af Odsherreds dekorative møller og en lucernefabrik lagt i aske ved en voldsom brand, hvorfra røgen på et tidspunkt kunne ses over flere sogne, og man anslår skaden mod en kvart million kroner.
  
Selve borgen har bestået af 6-8 bygninger, enkelte i to stokværk med fogedens bolig som den anseeligste. I Borggården har været et par dybe spærregrave med småbroer, som kunne afbrydes om nødvendigt, og bag disse et solidt tårn i fire-fem stokværk, godt ti gange ti meter i udvendigt mål, og med mere end tre meter tykke mure.
+
Møllen var lige overtaget af sønnen Jørgen Petersen, der i forvejen havde begyndt en moderne lucerne-grønmelsfabrik i to bygninger, som opførtes 1954 og 1955 ved siden af møllen.  
  
Dette anlæg har sikkert tilhørt kronen, og er sikkert opført i et af Valdemar IIs sidste år. Dets beskedne størrelse tyder på at Næsholm ikke har været tiltænkt forsvarsmæssige opgaver overfor ydre fjender, men snarere har skullet varetage kronens interesser, og sørge for fredens og lovens opretholdelse. Den kongelige foged på borgen har ikke mindst haft til opgave at inddrive skatter og afgifter.
+
Det var dels et tørreri, og dels en lagerbygning. I hjørnet mellem disse to var der en "slagmølle", som blev drevet af en dieselmotor, mens der var elektricitet til andre motorer.
  
Fra 1280-erne til 1308 blev [[Nykøbing Sjælland]] gentagne gange plyndret og nedbrændt af [[Marsk Stig]]s krigsfolk og hans allierede norske flåder, og fogeden har været magtesløs overfor denne huseren. I 1332 blev rigets forvaltning overtaget af holstenerne, og Næsholm fik nye herrer, indtil Valdemar Atterdags hær omkring 1340 stormede, nedbrændte og erobrede borgen og fordrev holstenerne. Fem hundrede år senere fandt man lænkede skeletter efter fanger i borgens kælder.  
+
Imidlertid mener man, at ilden er opstået ved selvantændelse i støvkammeret til slagmøllen.
  
Valdemar IVs tilknytning til gården Nygård er ikke usandsynlig. Da det jo var kongens hær der ca. 1340 stormede, erobrede og nedbrændte Næsholm tæt ved, hvor Holstenerne efter alt at dømme havde sat sig fast, da landet i 1332 var blevet pantsat til dem.
+
Ilden opstod kl. 18.15, og blev hurtigt opdaget. Den bredte sig imidlertid med eksplosionsagtig hast, og det hele nedbrændte på 30-45 minutter i det hele, der var opført af knas tørt træ, og som øjeblikkeligt forvandledes til et vældigt buldrende bål.
  
Og som erstatning for det ødelagte Næsholm erhvervede Valdemar IV af ridderen Johan Esben Krumpen en nærliggende gård, som han kaldte Nygård. Den lå et par hundrede meter fra den gamle borg, og nævntes allerede 1354.
+
Også nybygningerne nedbrændte, det varede bare et kvarters tid længere.
  
Det er således muligt at kongen indtil sin død i 1375 kan have anvendt gården Nygård som jagtgård, når han opholdt sig i [[Odsherred]].
+
''På et vist tidspunkt havde gnister fra møllen antændt stråtaget til gårdejer Harald Larsens ejendom, men ved hurtig indgriben med våde sække, og den lokale håndsprøjte, lykkedes det at slukke dette, og hindre yderligere antændelse.''
  
1935 til 1955 har dr. phil. la Cour, og hans mange medhjælpere, været heldige at gøre et meget sjældent fund, nemlig en rund bageovn, der ligesom borgen er fra tiden omkring 1230 til 1340. Mens andre fund her i landet kun har omfattet fundamentet, er denne omkring en meter høj, men den er meget skrøbelig, og det er meningen at dække den til igen, efter den er blevet gennem-fotograferet af dr. la Cour. Eftertiden må nøjes med fotografierne og en farvefilm, som der også vil blive taget af den, inden man dækker den til.
+
Et hønsehus brændte, men hønsene blev uanfægtet gående i den åbne hønsegård lige ved siden af den brændende bygning.
  
Der har været folk fra Nationalmuseet ude for at se den, og de medtog nogle mønter, som mærkelig nok fandtes inde i ovnen.
+
+
  
Ialt er der fundet ca. 250 mønter, og det er det højeste antal, der er fundet på noget voldsted i Danmark. Desuden er der fundet en skakbrik, som altså også er omkring 700 år gammel, og den er også overdraget Nationalmuseet.
+
Derefter opførtes et motormølleri og lucernemelsfabrik.
  
1955 den 24. november er dr. phil. Vilh. la Cour færdig med udgravningerne på Næsholm - bortset fra nogle moseundersøgelser - og 1956 vil Nationalmuseet opsætte en tavle med beskrivelse og kort over borgens beliggenhed.
+
1958 den 9. juli brændte lucernemelsfabrikken, da der lød en eksplosion i møllen, og ilden greb fat i blanderen, elevatoren og tagkonstruktionen. Årsagen til eksplosionen var formentlig en sten, eller en anden uvedkommende genstand, har fremkaldt en gnist, der har fået det tørre lucernemel til at eksplodere.
 +
 
 +
Vig og Asnæs brandvæsen tilkaldtes, men brandbilen fra Asnæs forulykkede undervejs på vejen til [[Grevinge]] ud for gartner Nielsen. På grund af en modkørende bil mistede chaufføren, Hans Hansen, herredømmet over den store brandvogn. Den zig-zaggede hen ad vejen og kørte mod en lysmast, så både den og stiveren knækkede, og ved sammenstødet blev understellet på brandvognens forparti ødelagt, og begge forhjul faldt af!
 +
 
 +
1959 den 30. maj brændte tørreriet, som var i en anden bygning, som blev en del skadet, men var hurtigt i funktion igen.
 +
 
 +
Møllens senere adresse (2011) er: Sneglerup Møllevej 6, matr. nr. 10ad.[[Fil:Ole Nielsen.JPG|150px|thumb|right|]]
 +
 
 +
 
 +
'''Mølleejere:'''
 +
 
 +
19++-1924: Peter Jensen
 +
 
 +
1924-1927: Hans Nielsen
 +
 
 +
1927-1955: Karl Martinus Petersen
 +
 
 +
1955 den 26. juli-1964: Sønnen Jørgen Clemen Pedersen
 +
 
 +
1955 er møllen nedbrændt, og derefter opførtes et motormølleri og lucernefabrik.
 +
 
 +
1964 solgt til Ole og Arne Olsen, som oprettede en gulerodsindustri under navnet "[[Gulerodscentralen]]".
 +
 
 +
1980 virksomheden nedlagt.
 +
 
 +
1983 møllebygger John Jensen overtog lokalerne og indrettede dem til denne virksomhed.
 +
 
 +
Se gårdens historie her: [[Møllegården, Sneglerup]].
  
Iøvrigt har Turistforeningen lade opsætte en egetræslåge med portal over indgangen til ruinområdet, som er fredet.
 
  
  
''Kilde: Borgene ved Nygård af Kurt Sørensen, forlaget Klæbel 1981. -  Kongelig Jagt i Odsherred af Kurt Sørensen 1986. - Holbæk Amts Venstreblad 4. september 1954 og 24. november 1955.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 29. sep 2011, 08:40 (CEST)
 
  
  
 
== Søg på Odswiki ==
 
== Søg på Odswiki ==
  
Antallet af indholdssider på vores lokalhistoriske leksikon, Odsherred Wiki, er nu over 9.000 sider. Der er altså efterhånden gode muligheder for at finde svaret på lige dit spørgsmål om Odsherred her.  
+
Antallet af indholdssider på vores lokalhistoriske leksikon, Odsherred Wiki, er nu over 10.000 sider. Der er altså efterhånden gode muligheder for at finde svaret på lige dit spørgsmål om Odsherred her.  
  
 
Du kan finde artikler på Odsherred Wiki ved at benytte søgefeltet til venstre eller ved at benytte en eller flere af de mere systematiske indgange nedenfor. Få adgang til flere søgemuligheder [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel:S%C3%B8gning&fulltext=S%C3%B8g&ns0=1&redirs=1&search= her].
 
Du kan finde artikler på Odsherred Wiki ved at benytte søgefeltet til venstre eller ved at benytte en eller flere af de mere systematiske indgange nedenfor. Få adgang til flere søgemuligheder [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel:S%C3%B8gning&fulltext=S%C3%B8g&ns0=1&redirs=1&search= her].

Versionen fra 24. okt 2017, 15:06

Ugens artikel: Sneglerup Mølle

Sneglerup Mølle, Sneglerup Møllevej 2, Sneglerup by, ca. 1920. Møllen er bygget ca. 1880 af gårdejer Ole Nielsen, som boede på matr. nr.10, som senere fik navnet ”Møllegården”. – Fotograf: L. Poulsen.
Sneglerup Mølle, matr. nr. 10 m.fl. - en stor hollandsk vindmølle med et vindfang på 36 alen - blev bygget af Ole Nielsen, Sneglerup omkring 1865. Der var indlagt en 14-16 HK B&W dieselmotor i møllen.

Udover møllen etablerede han Sneglerup Købmandsforretning og Sneglerup Bageri, som han senere overdrog til sønnen Chr. Hansen, og ejede også Karlsbjerggård i Engelstrup.

1910 solgtes jorden fra møllen til Laurits Andersen til gården Møllemark, matr. nr. 10s.

+

1955 om eftermiddagen den 2. august blev en af Odsherreds dekorative møller og en lucernefabrik lagt i aske ved en voldsom brand, hvorfra røgen på et tidspunkt kunne ses over flere sogne, og man anslår skaden mod en kvart million kroner.

Møllen var lige overtaget af sønnen Jørgen Petersen, der i forvejen havde begyndt en moderne lucerne-grønmelsfabrik i to bygninger, som opførtes 1954 og 1955 ved siden af møllen.

Det var dels et tørreri, og dels en lagerbygning. I hjørnet mellem disse to var der en "slagmølle", som blev drevet af en dieselmotor, mens der var elektricitet til andre motorer.

Imidlertid mener man, at ilden er opstået ved selvantændelse i støvkammeret til slagmøllen.

Ilden opstod kl. 18.15, og blev hurtigt opdaget. Den bredte sig imidlertid med eksplosionsagtig hast, og det hele nedbrændte på 30-45 minutter i det hele, der var opført af knas tørt træ, og som øjeblikkeligt forvandledes til et vældigt buldrende bål.

Også nybygningerne nedbrændte, det varede bare et kvarters tid længere.

På et vist tidspunkt havde gnister fra møllen antændt stråtaget til gårdejer Harald Larsens ejendom, men ved hurtig indgriben med våde sække, og den lokale håndsprøjte, lykkedes det at slukke dette, og hindre yderligere antændelse.

Et hønsehus brændte, men hønsene blev uanfægtet gående i den åbne hønsegård lige ved siden af den brændende bygning.

+

Derefter opførtes et motormølleri og lucernemelsfabrik.

1958 den 9. juli brændte lucernemelsfabrikken, da der lød en eksplosion i møllen, og ilden greb fat i blanderen, elevatoren og tagkonstruktionen. Årsagen til eksplosionen var formentlig en sten, eller en anden uvedkommende genstand, har fremkaldt en gnist, der har fået det tørre lucernemel til at eksplodere.

Vig og Asnæs brandvæsen tilkaldtes, men brandbilen fra Asnæs forulykkede undervejs på vejen til Grevinge ud for gartner Nielsen. På grund af en modkørende bil mistede chaufføren, Hans Hansen, herredømmet over den store brandvogn. Den zig-zaggede hen ad vejen og kørte mod en lysmast, så både den og stiveren knækkede, og ved sammenstødet blev understellet på brandvognens forparti ødelagt, og begge forhjul faldt af!

1959 den 30. maj brændte tørreriet, som var i en anden bygning, som blev en del skadet, men var hurtigt i funktion igen.

Møllens senere adresse (2011) er: Sneglerup Møllevej 6, matr. nr. 10ad.
Ole Nielsen.JPG


Mølleejere:

19++-1924: Peter Jensen

1924-1927: Hans Nielsen

1927-1955: Karl Martinus Petersen

1955 den 26. juli-1964: Sønnen Jørgen Clemen Pedersen

1955 er møllen nedbrændt, og derefter opførtes et motormølleri og lucernefabrik.

1964 solgt til Ole og Arne Olsen, som oprettede en gulerodsindustri under navnet "Gulerodscentralen".

1980 virksomheden nedlagt.

1983 møllebygger John Jensen overtog lokalerne og indrettede dem til denne virksomhed.

Se gårdens historie her: Møllegården, Sneglerup.



Søg på Odswiki

Antallet af indholdssider på vores lokalhistoriske leksikon, Odsherred Wiki, er nu over 10.000 sider. Der er altså efterhånden gode muligheder for at finde svaret på lige dit spørgsmål om Odsherred her.

Du kan finde artikler på Odsherred Wiki ved at benytte søgefeltet til venstre eller ved at benytte en eller flere af de mere systematiske indgange nedenfor. Få adgang til flere søgemuligheder her.

Odsherred Wiki fra A til Å

A B C D E F G H I JK L M N O P Q R S T U V W 'X Y Z ÆØÅ

Alle Artikler fra A til Å

Andre søgemåder i Odsherred Wiki

Søg på kategori / emne

Se de 10 mest læste artikler

Se seneste 10 artikler

Bliv Wiki-Skribent !

Idéen med OdsWiki, er at gøre det muligt for mange mennesker at dele deres viden om forskellige områder med mange andre. Odsherred Wiki bliver først rigtig god, hvis alle med viden om dele af Odsherreds historie deler den viden med andre her på siden. Vær med til at bidrage ved at blive skribent.

Det bedste ville være, at alle bare kunne gå i gang med at skrive her og nu. Men desværre har også spammere opdaget vores side.

Vi bliver derfor desværre nødt til at bede jer oprette jer som brugere, før I kan gå i gang. I kan blive opretttet som brugere ved at sende en mail til sidens administrator Kim Mariegaard, kma@odsherred.dk.

OdsWiki er beregnet til faktuelle artikler om lokalhistoriske emner. Teksten er altså det primære - mens de uploadede foto's m.m. kun skal illustrere artiklernes tekstindhold. Brug ikke Wiki'en til visning af billeder - til det formål har vi billedgalleriet, billeder.bibod.dk.