Forskel mellem versioner af "Forside"

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Linje 1: Linje 1:
= Ugens artikel: Sneglerup Mølle=
+
= Ugens artikel: Geyseren i Nr. Asmindrup=
[[Fil:Sneglerup Mølle.jpg|450px|thumb|left|Sneglerup Mølle, Sneglerup Møllevej 2, Sneglerup by, ca. 1920. Møllen er bygget ca. 1880 af gårdejer Ole Nielsen, som boede matr. nr.10, som senere fik navnet ”Møllegården”. – Fotograf: L. Poulsen.]][[Sneglerup]] Mølle, matr. nr. 10 m.fl. - en stor hollandsk vindmølle med et vindfang på 36 alen - blev bygget af [[Ole Nielsen, Sneglerup]] omkring 1865. Der var indlagt en 14-16 HK B&W dieselmotor i møllen.
+
Geyseren i Nr. [[Asmindrup]], på [[Skovlundegård]] i [[Odsherred]].[[Fil:Geyseren.JPG|200px|thumb|right|Holbæk Amts Venstreblad 9. december 1957.]]
  
Udover møllen etablerede han [[Sneglerup Købmandsforretning]] og [[Sneglerup Bageri]], som han senere overdrog til sønnen Chr. Hansen, og ejede også [[Karlsbjerggård]] i [[Engelstrup]].
+
1957 den 4. august skete et uheld under boring af en brønd på Skovlundegård.
  
1910 solgtes jorden fra møllen til Laurits Andersen til gården [[Møllemark]], matr. nr. 10s.
+
Da gårdejer Clemen Jensen stod i sit badeværelse hørte han et mærkeligt knald udenfor, og straks efter lød en vedvarende kraftig susen og sprutten.
  
+
+
Lydene viste sig at komme fra en vandboring tæt ved gården. Fra borerørene stod tilsyneladende kraftige dampstråler, dels ud til siden, og dels højt op i luften, samtidig der lugtede fælt af svovl eller gas.
  
1955 om eftermiddagen den 2. august blev en af Odsherreds dekorative møller og en lucernefabrik lagt i aske ved en voldsom brand, hvorfra røgen på et tidspunkt kunne ses over flere sogne, og man anslår skaden mod en kvart million kroner.
+
Hustruen og børnene flygtede hen hos naboen, hvor de blev natten over, mens Clemens Jensen underrettede brøndborer N. Chr. Eriksen, Holbæk, der i nogen tid havde boret efter vand på gården.
  
Møllen var lige overtaget af sønnen Jørgen Petersen, der i forvejen havde begyndt en moderne lucerne-grønmelsfabrik i to bygninger, som opførtes 1954 og 1955 ved siden af møllen.  
+
Han tilkaldte politiet og Falcks Redningskorps, og der kom en fyldig repræsentation fra Nykøbing politi med projektørlys, og man havde også taget stadsingeniør Elmose med.
  
Det var dels et tørreri, og dels en lagerbygning. I hjørnet mellem disse to var der en "slagmølle", som blev drevet af en dieselmotor, mens der var elektricitet til andre motorer.
+
Ved nærmere undersøgelse viste det sig, at det ikke var damp, der stod op af boringen, men forstøvet vand blandet med sand. Det lugtede af svovlbrinte og rådden tang, men der skulle formentlig ikke være fare på færde.
  
Imidlertid mener man, at ilden er opstået ved selvantændelse i støvkammeret til slagmøllen.
+
Da brøndboreren om torsdagen var nået ned i 83 meters dybde, knækkede boret. Siden havde man forgæves prøvet at få det fisket op gennem den 4 tommers rørledning, inden i hvilken et 2 tommers borerør arbejder. Man havde i 79 meters dybde mødt et kalklag, og formentlig var man næsten nået igennem dette, så der kun har stået en tynd skal. Denne er bristet af vand- og lufttrykket søndag nat.
  
Ilden opstod kl. 18.15, og blev hurtigt opdaget. Den bredte sig imidlertid med eksplosionsagtig hast, og det hele nedbrændte på 30-45 minutter i det hele, der var opført af knas tørt træ, og som øjeblikkeligt forvandledes til et vældigt buldrende bål.
+
1957 den 5. august dagen efter skete en voldsom eksplosion da gassen antændtes af en gnist, og gejseren blev rødglødende.
  
Også nybygningerne nedbrændte, det varede bare et kvarters tid længere.
+
Gårdens ejer, Clemens Jensen, stadsingeniør Axel Elmose og branddirektør E. C. Larsen, der på det tidspunkt stod ret tæt på boringen, fik desværre 2. grads forbrændinger, men det var heldigvis ikke værre end man kunne frygte.
  
''På et vist tidspunkt havde gnister fra møllen antændt stråtaget til gårdejer Harald Larsens ejendom, men ved hurtig indgriben med våde sække, og den lokale håndsprøjte, lykkedes det at slukke dette, og hindre yderligere antændelse.''
+
Naturfænomenet har rejst spørgsmålet, om der er olie i undergrunden her i de store bakker omkring Nr. [[Asmindrup]]. Lederen af Danmarks Geologiske undersøgelser, dr. phil. Hilmar Ødum, er på stedet, men kan ikke afgøre det, men har underrettet American Prospecting Compagny, der på det tidspunkt borede i Danmarks undergrund, og som sendte teknikere til stedet for at undersøge forholdene.
  
Et hønsehus brændte, men hønsene blev uanfægtet gående i den åbne hønsegård lige ved siden af den brændende bygning.
+
Om årsagen til eksplosionen mente man en flintesten er blevet slynget op gennem borerøret, og ved berøring med jernet har det slået en gnist, der har kunnet antænde gassen.
  
+
+
1957 den 19. august har gejseren været faldet til ro nogle dage, men så sprang "Den kolde geysier", som den kaldtes i pressen, igen fra lørdag aften til søndag middag. Brøndborer Eriksen ville have genoptaget brøndboringen i begyndelsen af denne uge, men nu vil han i hvert fald vente nogle dage endnu.
  
Derefter opførtes et motormølleri og lucernemelsfabrik.
+
Men olie blev det altså ikke til man fandt.
  
1958 den 9. juli brændte lucernemelsfabrikken, da der lød en eksplosion i møllen, og ilden greb fat i blanderen, elevatoren og tagkonstruktionen. Årsagen til eksplosionen var formentlig en sten, eller en anden uvedkommende genstand, har fremkaldt en gnist, der har fået det tørre lucernemel til at eksplodere.
+
1957 den 30. august ville brøndborer Eriksen prøve at bore igen, men næppe havde han rørt pumpen, før gassen igen begyndte at hvæse ovenud, både gennem pumpen og det store borerør. Nu vil Eriksen prøve, om han kan "snyde" gassen ved at banke det store borerør så meget længere ned i kalken, at det glider forbi det kalkførende lag, i håb om, at man derved kan afskære gassen, og nå ned i et roligere og forhåbentlig vandfyldt lag.
  
Vig og Asnæs brandvæsen tilkaldtes, men brandbilen fra Asnæs forulykkede undervejs på vejen til [[Grevinge]] ud for gartner Nielsen. På grund af en modkørende bil mistede chaufføren, Hans Hansen, herredømmet over den store brandvogn. Den zig-zaggede hen ad vejen og kørte mod en lysmast, så både den og stiveren knækkede, og ved sammenstødet blev understellet på brandvognens forparti ødelagt, og begge forhjul faldt af!
+
1957 den 18. oktober var gyseren altså ikke tæmmet, for kl. 14.30 kom der et nyt, og voldsomt gas- og slamudbrud, som varede til omkring 3-tiden om natten.
  
1959 den 30. maj brændte tørreriet, som var i en anden bygning, som blev en del skadet, men var hurtigt i funktion igen.
+
Brøndborer Eriksen fra Holbæk, havde gjort boringen lidt bredere i et forsøg på at komme længere ned, men det hjalp ikke, så han begyndte at trække rørene op for at opgive boringen, og så kom dette nye udbrud, og det var kraftigere end de andre gange. I begyndelsen bar vinden væk fra gården, men så vendte vinden, så hele griseriet blev sendt ind over gården, så vinduer, vægge og taget var syltet ind i pløre.
  
Møllens senere adresse (2011) er: Sneglerup Møllevej 6, matr. nr. 10ad.[[Fil:Ole Nielsen.JPG|150px|thumb|right|]]
+
Brøndborer Eriksen vil forsøge at bjerge de ret kostbare rør i boringen, og derefter prøve at lukke denne.
  
 +
1957 den 31. oktober kan man konstatere, at hver gang brøndborerne rører ved boringen kommer der liv i den. Det skete igen, og hele eftermiddagen "hvæsede" der gas ud. Dagen før kom der vand ud i en større mængde end nogensinde før men så gik den over til kun at lukke gas ud. Brøndborer Eriksen har efterhånden opgivet at få trukket rørene op af boringen, men har ikke opgivet at finde vand.
  
'''Mølleejere:'''
+
Efter boringen er blevet mere aktiv end nogensinde, arbejdes der på højtryk ved udtagelse af gas- og vandprøver. En geolog fra Danmarks Geologiske Undersøgelser, arbejder udelukkende på denne opgave, i håb om at få løst nogle videnskabelige problemer, som man er uenige om.
  
19++-1924: Peter Jensen
+
Ingeniør Pape forklarer bl.a. silagassens tilstedeværelse med de såkaldte "lygtemænd", man på varme sommeraftener kan se ude over moser. Han mener at "lygtemændene" skyldes silagas, der antænder mosegas, som imidlertid brænder ud, fordi den er til stede i små mængder.
  
1924-1927: Hans Nielsen
+
Efter forlydender har ingeniør Pape også konstateret solagas i vandværksvandet i [[Nykøbing Sjælland]], og dette undersøger man i øjeblikket.
  
1927-1955: Karl Martinus Petersen
+
1957 den 23. november bliver det meddelt fra Statsprøveanstalten på Danmarks Geologiske Undersøgelsescenter i det gamle rådhus i Charlottenlund, af dr. phil. H. Ødum, at man har haft 3 prøver inde til undersøgelse, og man har ikke kunnet konstatere silan i gassen.
  
1955 den 26. juli-1964: Sønnen Jørgen Clemen Pedersen
+
Dr. phil. H. Ødum oplyste endvidere, at gassen antagelig kommer fra 74-75 meters dybde, men desværre er den lille mængde gas der kommer ud, ikke så stabil, at den kan udnyttes. Der er forøvrigt også fundet gasholdigt vand ved Odsherreds Bryggeri ([[Bryggergården]]), Nr.[[Asmindrup Præstegård]], og ved [[Nykøbing Sjælland]].
 
 
1955 er møllen nedbrændt, og derefter opførtes et motormølleri og lucernefabrik.
 
 
 
1964 solgt til Ole og Arne Olsen, som oprettede en gulerodsindustri under navnet "[[Gulerodscentralen]]".
 
 
 
1980 virksomheden nedlagt.
 
 
 
1983 møllebygger John Jensen overtog lokalerne og indrettede dem til denne virksomhed.
 
 
 
Se gårdens historie her: [[Møllegården, Sneglerup]].
 
  
 +
1958 den 18. oktober på årsdagen skete et nyt gasudbrud, og brøndborer Erik Jensen fra Holbæk mente dog, at nu prøvede man igen, og nu var man nået ned i 87 meters dybde, og forbi det gasførende lag.
  
 +
Brønden giver rigeligt med vand, men det er desværre ikke så godt, så selv med filtrering kan det ikke bruges i husholdningen.
  
  
 +
''Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 5. og 6. og 19. og 30. august og 19. oktober og 2. og 23. november 1957.''
  
 
== Søg på Odswiki ==
 
== Søg på Odswiki ==

Versionen fra 19. dec 2017, 14:58

Ugens artikel: Geyseren i Nr. Asmindrup

Geyseren i Nr. Asmindrup, på Skovlundegård i Odsherred.
Holbæk Amts Venstreblad 9. december 1957.

1957 den 4. august skete et uheld under boring af en brønd på Skovlundegård.

Da gårdejer Clemen Jensen stod i sit badeværelse hørte han et mærkeligt knald udenfor, og straks efter lød en vedvarende kraftig susen og sprutten.

Lydene viste sig at komme fra en vandboring tæt ved gården. Fra borerørene stod tilsyneladende kraftige dampstråler, dels ud til siden, og dels højt op i luften, samtidig der lugtede fælt af svovl eller gas.

Hustruen og børnene flygtede hen hos naboen, hvor de blev natten over, mens Clemens Jensen underrettede brøndborer N. Chr. Eriksen, Holbæk, der i nogen tid havde boret efter vand på gården.

Han tilkaldte politiet og Falcks Redningskorps, og der kom en fyldig repræsentation fra Nykøbing politi med projektørlys, og man havde også taget stadsingeniør Elmose med.

Ved nærmere undersøgelse viste det sig, at det ikke var damp, der stod op af boringen, men forstøvet vand blandet med sand. Det lugtede af svovlbrinte og rådden tang, men der skulle formentlig ikke være fare på færde.

Da brøndboreren om torsdagen var nået ned i 83 meters dybde, knækkede boret. Siden havde man forgæves prøvet at få det fisket op gennem den 4 tommers rørledning, inden i hvilken et 2 tommers borerør arbejder. Man havde i 79 meters dybde mødt et kalklag, og formentlig var man næsten nået igennem dette, så der kun har stået en tynd skal. Denne er bristet af vand- og lufttrykket søndag nat.

1957 den 5. august dagen efter skete en voldsom eksplosion da gassen antændtes af en gnist, og gejseren blev rødglødende.

Gårdens ejer, Clemens Jensen, stadsingeniør Axel Elmose og branddirektør E. C. Larsen, der på det tidspunkt stod ret tæt på boringen, fik desværre 2. grads forbrændinger, men det var heldigvis ikke værre end man kunne frygte.

Naturfænomenet har rejst spørgsmålet, om der er olie i undergrunden her i de store bakker omkring Nr. Asmindrup. Lederen af Danmarks Geologiske undersøgelser, dr. phil. Hilmar Ødum, er på stedet, men kan ikke afgøre det, men har underrettet American Prospecting Compagny, der på det tidspunkt borede i Danmarks undergrund, og som sendte teknikere til stedet for at undersøge forholdene.

Om årsagen til eksplosionen mente man en flintesten er blevet slynget op gennem borerøret, og ved berøring med jernet har det slået en gnist, der har kunnet antænde gassen.

1957 den 19. august har gejseren været faldet til ro nogle dage, men så sprang "Den kolde geysier", som den kaldtes i pressen, igen fra lørdag aften til søndag middag. Brøndborer Eriksen ville have genoptaget brøndboringen i begyndelsen af denne uge, men nu vil han i hvert fald vente nogle dage endnu.

Men olie blev det altså ikke til man fandt.

1957 den 30. august ville brøndborer Eriksen prøve at bore igen, men næppe havde han rørt pumpen, før gassen igen begyndte at hvæse ovenud, både gennem pumpen og det store borerør. Nu vil Eriksen prøve, om han kan "snyde" gassen ved at banke det store borerør så meget længere ned i kalken, at det glider forbi det kalkførende lag, i håb om, at man derved kan afskære gassen, og nå ned i et roligere og forhåbentlig vandfyldt lag.

1957 den 18. oktober var gyseren altså ikke tæmmet, for kl. 14.30 kom der et nyt, og voldsomt gas- og slamudbrud, som varede til omkring 3-tiden om natten.

Brøndborer Eriksen fra Holbæk, havde gjort boringen lidt bredere i et forsøg på at komme længere ned, men det hjalp ikke, så han begyndte at trække rørene op for at opgive boringen, og så kom dette nye udbrud, og det var kraftigere end de andre gange. I begyndelsen bar vinden væk fra gården, men så vendte vinden, så hele griseriet blev sendt ind over gården, så vinduer, vægge og taget var syltet ind i pløre.

Brøndborer Eriksen vil forsøge at bjerge de ret kostbare rør i boringen, og derefter prøve at lukke denne.

1957 den 31. oktober kan man konstatere, at hver gang brøndborerne rører ved boringen kommer der liv i den. Det skete igen, og hele eftermiddagen "hvæsede" der gas ud. Dagen før kom der vand ud i en større mængde end nogensinde før men så gik den over til kun at lukke gas ud. Brøndborer Eriksen har efterhånden opgivet at få trukket rørene op af boringen, men har ikke opgivet at finde vand.

Efter boringen er blevet mere aktiv end nogensinde, arbejdes der på højtryk ved udtagelse af gas- og vandprøver. En geolog fra Danmarks Geologiske Undersøgelser, arbejder udelukkende på denne opgave, i håb om at få løst nogle videnskabelige problemer, som man er uenige om.

Ingeniør Pape forklarer bl.a. silagassens tilstedeværelse med de såkaldte "lygtemænd", man på varme sommeraftener kan se ude over moser. Han mener at "lygtemændene" skyldes silagas, der antænder mosegas, som imidlertid brænder ud, fordi den er til stede i små mængder.

Efter forlydender har ingeniør Pape også konstateret solagas i vandværksvandet i Nykøbing Sjælland, og dette undersøger man i øjeblikket.

1957 den 23. november bliver det meddelt fra Statsprøveanstalten på Danmarks Geologiske Undersøgelsescenter i det gamle rådhus i Charlottenlund, af dr. phil. H. Ødum, at man har haft 3 prøver inde til undersøgelse, og man har ikke kunnet konstatere silan i gassen.

Dr. phil. H. Ødum oplyste endvidere, at gassen antagelig kommer fra 74-75 meters dybde, men desværre er den lille mængde gas der kommer ud, ikke så stabil, at den kan udnyttes. Der er forøvrigt også fundet gasholdigt vand ved Odsherreds Bryggeri (Bryggergården), Nr.Asmindrup Præstegård, og ved Nykøbing Sjælland.

1958 den 18. oktober på årsdagen skete et nyt gasudbrud, og brøndborer Erik Jensen fra Holbæk mente dog, at nu prøvede man igen, og nu var man nået ned i 87 meters dybde, og forbi det gasførende lag.

Brønden giver rigeligt med vand, men det er desværre ikke så godt, så selv med filtrering kan det ikke bruges i husholdningen.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 5. og 6. og 19. og 30. august og 19. oktober og 2. og 23. november 1957.

Søg på Odswiki

Antallet af indholdssider på vores lokalhistoriske leksikon, Odsherred Wiki, er nu over 10.000 sider. Der er altså efterhånden gode muligheder for at finde svaret på lige dit spørgsmål om Odsherred her.

Du kan finde artikler på Odsherred Wiki ved at benytte søgefeltet til venstre eller ved at benytte en eller flere af de mere systematiske indgange nedenfor. Få adgang til flere søgemuligheder her.

Odsherred Wiki fra A til Å

A B C D E F G H I JK L M N O P Q R S T U V W 'X Y Z ÆØÅ

Alle Artikler fra A til Å

Andre søgemåder i Odsherred Wiki

Søg på kategori / emne

Se de 10 mest læste artikler

Se seneste 10 artikler

Bliv Wiki-Skribent !

Idéen med OdsWiki, er at gøre det muligt for mange mennesker at dele deres viden om forskellige områder med mange andre. Odsherred Wiki bliver først rigtig god, hvis alle med viden om dele af Odsherreds historie deler den viden med andre her på siden. Vær med til at bidrage ved at blive skribent.

Det bedste ville være, at alle bare kunne gå i gang med at skrive her og nu. Men desværre har også spammere opdaget vores side.

Vi bliver derfor desværre nødt til at bede jer oprette jer som brugere, før I kan gå i gang. I kan blive opretttet som brugere ved at sende en mail til sidens administrator Kim Mariegaard, kma@odsherred.dk.

OdsWiki er beregnet til faktuelle artikler om lokalhistoriske emner. Teksten er altså det primære - mens de uploadede foto's m.m. kun skal illustrere artiklernes tekstindhold. Brug ikke Wiki'en til visning af billeder - til det formål har vi billedgalleriet, billeder.bibod.dk.