Forskel mellem versioner af "Forside"

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
(39 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
−
= Ugens artikel: Restaurant Kongsørehøj=
+
= Ugens artikel: Clemens Petersen=
 +
[[Fil:ClemensP.jpg|200px||left]]Dansk litteratur- og teaterkritiker, som stammede fra [[Odsherred]]. Fulde navn: Christoffer Mathias Clemens Petersen - også kaldet "Klemmen".
  
−
[[Fil:Restaurant Kongsørehøj.jpg|350px|thumb|left|Restaurant Kongsørehøj 1930. – Fotograf: Ukendt.]]Restaurant Kongsøre Høj, Grønlandsvej 12, [[Hølkerup]], [[Egebjerg sogn]], [[Odsherred]].
+
Clemens Petersen blev født 2. oktober 1834 i [[Svinninge Møllegård]] i Nr. [[Asmindrup Sogn]] - som ældste søn af møller og kammerråd Peter Petersen og hustru  Elisabeth Kirstine, født Bentzen. Han døde 21. maj 1918 i København.  
  
−
Den benævnes med to stavemåder nemlig Kongsørehøj og Kongsøre Høj, men i daglig tale kaldtes den bare "Højen".  
+
I Salmonsens Konversationsleksikon (udg. 1915-1930) kan læses følgende om Clemens Petersen:
  
−
Den lå ved [[Kongsøre skov]]s nordvestlige hjørne ud mod Grønland. Arealet var på 1 ha med 45 meter høj bakke, der næsten fyldte hele arealet.
+
''Clemens Petersen blev student 1851 (fra Roskilde Latinskole). Han lagde sig først et par år efter Teologien, forsøgte sig uden Held som Skuespiller ved det kgl. Teater og kastede sig derpaa med Alvor over Æstetikken, i hvilket Fag han 1857 tog Magisterkonferens. Kort efter blev han Lærer under Kjøbenhavns offentlige Skolevæsen; allerede tidligere var han bleven knyttet som Litteratur- og Teateranmelder til »Fædrelandet«, hvor han, indtil han 1868 af Omstændighederne nødtes til at forlade Danmark, skrev en Mængde Artikler. ''
  
−
Det var en parcel, der i 1860-erne var solgt fra [[Dalsbakkegård]] til en privat ejer. Bakken blev lagt an som en park, med stier og trapper, og mellem de store gamle bøge, der stod spredt rundt omkring på bakken, blev der plantet buske og blomster, og langs arealets yderkanter blev der plantet piletræer som læ. Der blev sat bænke op, hvor folk kunne sidde og nyde en betaget udsigt over [[Hølkerup]], [[Egebjerg]], Grønland, og den nordlige del af [[Isefjorden]], hvor man kunne se Hornsherred og Lynæs.
+
''P. fik som Kritiker hurtig en betydelig Indflydelse, saaledes at hans Artikler for en væsentlig Del blev bestemmende for den offentlige Mening; tydeligere end nogen Sinde viste dette sig, da han først af alle slog til Lyd for Bjørnson og voldte, at han saa hurtig og saa let trængte igennem i Danmark. ''
  
−
På sydsiden af bakken, hvor der var et fladt stykke jord, blev der bygget et stuehus med en café, hvor der blev serveret øl, snaps, sodavand og kaffe. Det blev et yndet udflugtssted for egnens beboere, som kom for at nyde naturen og udsigten.  
+
''En Del af P.’s Arbejder, deriblandt en interessant Analyse af »Kong Lear«,, foreligger samlet i hans »Dramaturgisk Kritik« (1860): senere udgav han bl.a. en aandfuld og livlig Undersøgelse over »Forholdet mellem det gamle og det ny ved Oehlenschläger’s Fremtræden«. P., hvis etiske Opfattelse paavirkedes af Rasmus Nielsen, maa som Æstetiker nærmest betegnes som Discipel af Heiberg, til hvem ham stod i et nært personligt Forhold; han manglede dog Mesterens grundige Kundskaber og evnede ikke altid at raade Bod paa denne Brist ved sin geniale Intuitionsevne og ved den Lethed, hvormed han skaffede sig et Overblik over de mest forsk. Forhold; et afgjort Fortrin for Heiberg havde han i større litterært Frisind og Rummelighed. I Formen er han frisk, fængslende og — undertiden indtil Manierisme og Paradoksmageri — original.''
  
−
Der blev også bygget en restaurant ved stuehuset med dansegulv, som trak de unge til lørdag aften.
+
''Efter at have forladt Hjemmet bosatte P. sig i Nordamerika, hvor han udrettede et omfattende og betydningsfuldt Arbejde, der dog ikke skaffede den ensomme og upraktiske Mand blot et sikkert Udkomme. Han har til amerikanske Blade og Tidsskrifter saavel som til et stort og betydeligt encyklopædisk Værk leveret en Mangfoldighed af Artikler om nordiske Forhold, Og som Medarbejder ved »Heimdal« i Chikago og navnlig ved »Nordlyset« i New York og tillige ved sin fængslende Personlighed bidraget meget til Sammenholdet mellem Dansk-Amerikanerne og til deres kulturelle Forbindelse med Moderlandet. 1904 bosatte han sig atter i Kbhvn, hvor Slægt og Ungdomsvenner skaffede ham en rolig og god Alderdom.''''
  
−
1908 blev den forpagtet af [[Olaf Christiansen]], [[Abildøre]], men det blev han hurtigt træt af.
+
I årsskriftet ''Odsherred: Fortælling og Skildringer'', 1929, fortæller lokalhistorikeren Tage Christiansen grundigt om Clermens Petersen og hans forhold til egnen, samt Svinninge Møllegaard. Der fortælles hvordan Clemens Petersen inviterede fremtrædende forfattere og kritikere til at besøge Svinninge Møllegård. Den store norske digter Bjørnstjerne Bjørnson har i flere omgange opholdt sig på Svinninge Møllegård i 1850'erne og 1860'erne. Han skulle have skrevet sit store værk Synnøve Solbakken under et ophold på Svinninge Møllegård.  
  
−
Efter åbningen havde ejeren nogle gode år, men i begyndelsen af 1900-tallet var der ikke mere økonomi i det, og da han ikke kunne vedligeholde det, gik det i forfald.
+
Clemens Petersens litterære karriere var på sit højeste, da han i 1868 blev anklaget for en "sædelighedsforbrydelse" (homoseksualitet) og i al hast måtte flygte til USA. Her boede Clemens Petersen i 36 år. Indtil han i 1904 flyttede tilbage til København. I mellemtiden havde Clemens Petersens navn været tabu i de litterære kredse. Og da han vendte hjem (med hjælp fra familie og venner) var han ukendt for de fleste.
  
−
1915 blev det købt af en pensioneret skolelærer, Mathorne, fra [[Egebjerg]], som restaurerede det hele, og en murermester Skov byggede et nyt stort stuehus. Han nedlagde restauranten og dansegulvet, og kørte det i nogle år kun som udflugtssted, og det havde en kort opgangsperiode.
+
Kilder: ''Salmonsens Konversationsleksikon (1915-30) og Odsherred: Fortællinger og Skildringer (1929).''
  
−
Da han ikke mere kunne klare det, blev det solgt omkring 1930-erne til redaktør V.E.A. Møller, der var bror til John Christmas Møller.
 
  
−
Han åbnede igen restauranten, og en overgang var det populært at komme på "Højen" igen, det var "fint" at komme der, fordi det var ejet af ministerens bror.
 
−
 
−
Dengang gik der en velholdt sti fra "Højen" langs gærdene op til møllegården i [[Hølkerup]], som folk benyttede meget når de skulle på "Højen", og den blev også benyttet som "Skolesti". Christmas Møller havde to drenge, der sammen med naboens børn spadserede af denne sti til Bråde Skole.
 
−
 
−
1932 blev den købt af handelsgartner [[Kristian Petersen]] fra [[Lindely]] gartneriet i [[Nykøbing Sjælland]]. Han brugte mange penge og tid på at restaurere huset, og anlægge bakken hvor han plantede nyt, og plantede frugttræer.
 
−
 
−
Han byggede en stor hal af træ, lidt ind i bakken, på højre side af vejen, når man kommer fra Grønlandsvejen. Den havde en 1 m ophævet terrasse på hele langsiden ind mod bakken med borde og stole, hvor folk kunne sidde og skue ud over dansegulvet. Hallen kunne rumme et par hundrede mennesker.
 
−
 
−
På toppen af bakken blev der sat borde og stole op, hvor folk kunne spise deres medbragte mad mens de nød udsigten, og ved stuehuset var der café med kaffe og kager, og noget koldt at drikke. Det blev igen et tiltrækkende sted at komme, og folk strømmede til, til fods, på cykel og i hestevogne. Til cyklisterne blev der indrettet en åben cykelstald, hvor det kostede 25 øre at parkere. Hestekøretøjerne staldede deres vogne og heste op på [[Dalsbakkegård]]. Da denne parkering hørte op, blev der i stedet sat nogle primitive skure op på højre side af Grønlandsvejen, hvor hestene kunne staldes op, og senere blev der også lavet plads til parkering af biler.
 
−
 
−
Der blev holdt høstfester, grundlovsfester, fester med Holger Fællessanger og andre entertainere, private fester og Biograf. Der blev holdt "gammeldavs aften" med den velkendte personlighed, Frede Andersen, en gårdejer fra Svinninge.
 
−
 
−
En stor privat fest, der blev talt meget om var, da alle beboerne holdt afskedsfest for deres gennem mange år kære postbud Beck Olsen, der kom fra [[Nykøbing Sjælland]] i sin hestevogn til købmand Christiansen, hvor han staldede hestene op.
 
−
 
−
[[Kristian Petersen]] forsøgte sig også med en bowlingbane, som han stillede op mellem stuehuset og gærdet, men det var ingen succes., så den måtte lukke igen.
 
−
 
−
Efter at have kørt etablissementet meget vellykket i 10 år døde [[Kristian Petersen]] 1942.
 
−
 
−
Det blev ovetaget af hans datter Lilly, og svigersønnen Ejner Pedersen med stor succes. Flere af egnens folk havde ekstra arbejde på "Højen", og mange varer blev leveret af de lokale handlende, så det var godt for byen.
 
−
 
−
Det helt store var - Bal på Højen - hver lørdag aften, som trak et større publikum, end der var plads til.
 
−
 
−
Der var et orkester af lokale spillemænd: Den lange Villy fra [[Kildehusene]] spillede klaver -  Kristian Hansen fra [[Strandhusene]] spillde harmonika. - Fløjtelaurs fra [[Kollekolle]] spillede på et blæseinstrument. - File George, skomageren i [[Glostrup]], spillede på violin.
 
−
 
−
Disse drabelige baller var rygtedes viden om, så der kom mange udensogns unge mænd, der kom efter de lokale piger, som ikke passede de lokale unge mænd, men det endte altid med slagsmål og ballade.
 
−
 
−
Sidst i 1940-erne blev [[Kongsøre Torpedostation]] bygget færdig, hvilket bevirkede der kom flere og flere marinesoldater på "Højen", og til sidst var det kun på grund af dem, det kunne holdes kørende.
 
−
 
−
Men det kunne ikke bæres af soldaterne alene. En overgang prøvede man med pensionat, men det gik ikke, så sidst i 1950-erne måtte "Højen" lukkes.
 
−
 
−
1963 den 15. oktober har ejendomshandler Poul Jensen, Nr. [[Asmindrup]] købt restauranten af Ejner Pedersen, og har samtidig solgt grøntforretningen "[[Bellis]]", [[Algade]] i [[Nykøbing Sjælland]] til fru Lilly Pedersen, [[Hølkerup]], og overtagelsen er sket..
 
−
 
−
Den blev lejet ud flere gange til beboelse, men der var ingen, som kunne holde ud at bo der eller passe den.
 
−
 
−
Den sidste som boede der, inden den blev helt forladt, var en godt 60-årig ungkarl under forsorgen. Han jagede folk væk, og opførte sig så underligt, at han begyndte at blive farlig, så han blev fjernet.
 
−
 
−
Huset kom til at stå tomt, og det kom til at ligge hen som ruin i flere år.
 
−
 
−
Da restauranten blev nedlagt blev dansesalen købt af Thorvald Jensen, [[Balslevgård]], der tog den hjem til gården, og indrettede den til lade.
 
  
  
 
== Søg på Odswiki ==
 
== Søg på Odswiki ==
  
−
Antallet af indholdssider på vores lokalhistoriske leksikon, Odsherred Wiki, er nu næsten 8.000. Der er altså efterhånden gode muligheder for at finde svaret på lige dit spørgsmål om Odsherred her.  
+
Antallet af indholdssider på vores lokalhistoriske leksikon, Odsherred Wiki, er nu over 10.000 sider. Der er altså efterhånden gode muligheder for at finde svaret på lige dit spørgsmål om Odsherred her.  
  
 
Du kan finde artikler på Odsherred Wiki ved at benytte søgefeltet til venstre eller ved at benytte en eller flere af de mere systematiske indgange nedenfor. Få adgang til flere søgemuligheder [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel:S%C3%B8gning&fulltext=S%C3%B8g&ns0=1&redirs=1&search= her].
 
Du kan finde artikler på Odsherred Wiki ved at benytte søgefeltet til venstre eller ved at benytte en eller flere af de mere systematiske indgange nedenfor. Få adgang til flere søgemuligheder [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel:S%C3%B8gning&fulltext=S%C3%B8g&ns0=1&redirs=1&search= her].

Versionen fra 19. mar 2018, 15:38

Ugens artikel: Clemens Petersen

ClemensP.jpg
Dansk litteratur- og teaterkritiker, som stammede fra Odsherred. Fulde navn: Christoffer Mathias Clemens Petersen - også kaldet "Klemmen".

Clemens Petersen blev født 2. oktober 1834 i Svinninge Møllegård i Nr. Asmindrup Sogn - som ældste søn af møller og kammerråd Peter Petersen og hustru Elisabeth Kirstine, født Bentzen. Han døde 21. maj 1918 i København.

I Salmonsens Konversationsleksikon (udg. 1915-1930) kan læses følgende om Clemens Petersen:

Clemens Petersen blev student 1851 (fra Roskilde Latinskole). Han lagde sig først et par år efter Teologien, forsøgte sig uden Held som Skuespiller ved det kgl. Teater og kastede sig derpaa med Alvor over Æstetikken, i hvilket Fag han 1857 tog Magisterkonferens. Kort efter blev han Lærer under Kjøbenhavns offentlige Skolevæsen; allerede tidligere var han bleven knyttet som Litteratur- og Teateranmelder til »Fædrelandet«, hvor han, indtil han 1868 af Omstændighederne nødtes til at forlade Danmark, skrev en Mængde Artikler.

P. fik som Kritiker hurtig en betydelig Indflydelse, saaledes at hans Artikler for en væsentlig Del blev bestemmende for den offentlige Mening; tydeligere end nogen Sinde viste dette sig, da han først af alle slog til Lyd for Bjørnson og voldte, at han saa hurtig og saa let trængte igennem i Danmark.

En Del af P.’s Arbejder, deriblandt en interessant Analyse af »Kong Lear«,, foreligger samlet i hans »Dramaturgisk Kritik« (1860): senere udgav han bl.a. en aandfuld og livlig Undersøgelse over »Forholdet mellem det gamle og det ny ved Oehlenschläger’s Fremtræden«. P., hvis etiske Opfattelse paavirkedes af Rasmus Nielsen, maa som Æstetiker nærmest betegnes som Discipel af Heiberg, til hvem ham stod i et nært personligt Forhold; han manglede dog Mesterens grundige Kundskaber og evnede ikke altid at raade Bod paa denne Brist ved sin geniale Intuitionsevne og ved den Lethed, hvormed han skaffede sig et Overblik over de mest forsk. Forhold; et afgjort Fortrin for Heiberg havde han i større litterært Frisind og Rummelighed. I Formen er han frisk, fængslende og — undertiden indtil Manierisme og Paradoksmageri — original.

Efter at have forladt Hjemmet bosatte P. sig i Nordamerika, hvor han udrettede et omfattende og betydningsfuldt Arbejde, der dog ikke skaffede den ensomme og upraktiske Mand blot et sikkert Udkomme. Han har til amerikanske Blade og Tidsskrifter saavel som til et stort og betydeligt encyklopædisk Værk leveret en Mangfoldighed af Artikler om nordiske Forhold, Og som Medarbejder ved »Heimdal« i Chikago og navnlig ved »Nordlyset« i New York og tillige ved sin fængslende Personlighed bidraget meget til Sammenholdet mellem Dansk-Amerikanerne og til deres kulturelle Forbindelse med Moderlandet. 1904 bosatte han sig atter i Kbhvn, hvor Slægt og Ungdomsvenner skaffede ham en rolig og god Alderdom.''

I årsskriftet Odsherred: Fortælling og Skildringer, 1929, fortæller lokalhistorikeren Tage Christiansen grundigt om Clermens Petersen og hans forhold til egnen, samt Svinninge Møllegaard. Der fortælles hvordan Clemens Petersen inviterede fremtrædende forfattere og kritikere til at besøge Svinninge Møllegård. Den store norske digter Bjørnstjerne Bjørnson har i flere omgange opholdt sig på Svinninge Møllegård i 1850'erne og 1860'erne. Han skulle have skrevet sit store værk Synnøve Solbakken under et ophold på Svinninge Møllegård.

Clemens Petersens litterære karriere var på sit højeste, da han i 1868 blev anklaget for en "sædelighedsforbrydelse" (homoseksualitet) og i al hast måtte flygte til USA. Her boede Clemens Petersen i 36 år. Indtil han i 1904 flyttede tilbage til København. I mellemtiden havde Clemens Petersens navn været tabu i de litterære kredse. Og da han vendte hjem (med hjælp fra familie og venner) var han ukendt for de fleste.

Kilder: Salmonsens Konversationsleksikon (1915-30) og Odsherred: Fortællinger og Skildringer (1929).



Søg på Odswiki

Antallet af indholdssider på vores lokalhistoriske leksikon, Odsherred Wiki, er nu over 10.000 sider. Der er altså efterhånden gode muligheder for at finde svaret på lige dit spørgsmål om Odsherred her.

Du kan finde artikler på Odsherred Wiki ved at benytte søgefeltet til venstre eller ved at benytte en eller flere af de mere systematiske indgange nedenfor. Få adgang til flere søgemuligheder her.

Odsherred Wiki fra A til Å

A B C D E F G H I JK L M N O P Q R S T U V W 'X Y Z ÆØÅ

Alle Artikler fra A til Å

Andre søgemåder i Odsherred Wiki

Søg på kategori / emne

Se de 10 mest læste artikler

Se seneste 10 artikler

Bliv Wiki-Skribent !

Idéen med OdsWiki, er at gøre det muligt for mange mennesker at dele deres viden om forskellige områder med mange andre. Odsherred Wiki bliver først rigtig god, hvis alle med viden om dele af Odsherreds historie deler den viden med andre her på siden. Vær med til at bidrage ved at blive skribent.

Det bedste ville være, at alle bare kunne gå i gang med at skrive her og nu. Men desværre har også spammere opdaget vores side.

Vi bliver derfor desværre nødt til at bede jer oprette jer som brugere, før I kan gå i gang. I kan blive opretttet som brugere ved at sende en mail til sidens administrator Kim Mariegaard, kma@odsherred.dk.

OdsWiki er beregnet til faktuelle artikler om lokalhistoriske emner. Teksten er altså det primære - mens de uploadede foto's m.m. kun skal illustrere artiklernes tekstindhold. Brug ikke Wiki'en til visning af billeder - til det formål har vi billedgalleriet, billeder.bibod.dk.

Hentet fra "https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Forside&oldid=70154"