Forskel mellem versioner af "Forside"

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
(3 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
= Ugens artikel: Geyseren i Nr. Asmindrup=
+
= Ugens artikel: Clemens Petersen=
Geyseren i Nr. [[Asmindrup]], på [[Skovlundegård]] i [[Odsherred]].[[Fil:Geyseren.JPG|200px|thumb|right|Holbæk Amts Venstreblad 9. december 1957.]]
+
[[Fil:ClemensP.jpg|200px||left]]Dansk litteratur- og teaterkritiker, som stammede fra [[Odsherred]]. Fulde navn: Christoffer Mathias Clemens Petersen - også kaldet "Klemmen".
  
1957 den 4. august skete et uheld under boring af en brønd på Skovlundegård.
+
Clemens Petersen blev født 2. oktober 1834 i [[Svinninge Møllegård]] i Nr. [[Asmindrup Sogn]] - som ældste søn af møller og kammerråd Peter Petersen og hustru  Elisabeth Kirstine, født Bentzen. Han døde 21. maj 1918 i København.  
  
Da gårdejer Clemen Jensen stod i sit badeværelse hørte han et mærkeligt knald udenfor, og straks efter lød en vedvarende kraftig susen og sprutten.
+
I Salmonsens Konversationsleksikon (udg. 1915-1930) kan læses følgende om Clemens Petersen:
  
Lydene viste sig at komme fra en vandboring tæt ved gården. Fra borerørene stod tilsyneladende kraftige dampstråler, dels ud til siden, og dels højt op i luften, samtidig der lugtede fælt af svovl eller gas.
+
''Clemens Petersen blev student 1851 (fra Roskilde Latinskole). Han lagde sig først et par år efter Teologien, forsøgte sig uden Held som Skuespiller ved det kgl. Teater og kastede sig derpaa med Alvor over Æstetikken, i hvilket Fag han 1857 tog Magisterkonferens. Kort efter blev han Lærer under Kjøbenhavns offentlige Skolevæsen; allerede tidligere var han bleven knyttet som Litteratur- og Teateranmelder til »Fædrelandet«, hvor han, indtil han 1868 af Omstændighederne nødtes til at forlade Danmark, skrev en Mængde Artikler. ''
  
Hustruen og børnene flygtede hen hos naboen, hvor de blev natten over, mens Clemens Jensen underrettede brøndborer N. Chr. Eriksen, Holbæk, der i nogen tid havde boret efter vand på gården.
+
''P. fik som Kritiker hurtig en betydelig Indflydelse, saaledes at hans Artikler for en væsentlig Del blev bestemmende for den offentlige Mening; tydeligere end nogen Sinde viste dette sig, da han først af alle slog til Lyd for Bjørnson og voldte, at han saa hurtig og saa let trængte igennem i Danmark. ''
  
Han tilkaldte politiet og Falcks Redningskorps, og der kom en fyldig repræsentation fra Nykøbing politi med projektørlys, og man havde også taget stadsingeniør Elmose med.
+
''En Del af P.’s Arbejder, deriblandt en interessant Analyse af »Kong Lear«,, foreligger samlet i hans »Dramaturgisk Kritik« (1860): senere udgav han bl.a. en aandfuld og livlig Undersøgelse over »Forholdet mellem det gamle og det ny ved Oehlenschläger’s Fremtræden«. P., hvis etiske Opfattelse paavirkedes af Rasmus Nielsen, maa som Æstetiker nærmest betegnes som Discipel af Heiberg, til hvem ham stod i et nært personligt Forhold; han manglede dog Mesterens grundige Kundskaber og evnede ikke altid at raade Bod paa denne Brist ved sin geniale Intuitionsevne og ved den Lethed, hvormed han skaffede sig et Overblik over de mest forsk. Forhold; et afgjort Fortrin for Heiberg havde han i større litterært Frisind og Rummelighed. I Formen er han frisk, fængslende og — undertiden indtil Manierisme og Paradoksmageri — original.''
  
Ved nærmere undersøgelse viste det sig, at det ikke var damp, der stod op af boringen, men forstøvet vand blandet med sand. Det lugtede af svovlbrinte og rådden tang, men der skulle formentlig ikke være fare på færde.
+
''Efter at have forladt Hjemmet bosatte P. sig i Nordamerika, hvor han udrettede et omfattende og betydningsfuldt Arbejde, der dog ikke skaffede den ensomme og upraktiske Mand blot et sikkert Udkomme. Han har til amerikanske Blade og Tidsskrifter saavel som til et stort og betydeligt encyklopædisk Værk leveret en Mangfoldighed af Artikler om nordiske Forhold, Og som Medarbejder ved »Heimdal« i Chikago og navnlig ved »Nordlyset« i New York og tillige ved sin fængslende Personlighed bidraget meget til Sammenholdet mellem Dansk-Amerikanerne og til deres kulturelle Forbindelse med Moderlandet. 1904 bosatte han sig atter i Kbhvn, hvor Slægt og Ungdomsvenner skaffede ham en rolig og god Alderdom.''''
  
Da brøndboreren om torsdagen var nået ned i 83 meters dybde, knækkede boret. Siden havde man forgæves prøvet at få det fisket op gennem den 4 tommers rørledning, inden i hvilken et 2 tommers borerør arbejder. Man havde i 79 meters dybde mødt et kalklag, og formentlig var man næsten nået igennem dette, så der kun har stået en tynd skal. Denne er bristet af vand- og lufttrykket søndag nat.
+
I årsskriftet ''Odsherred: Fortælling og Skildringer'', 1929, fortæller lokalhistorikeren Tage Christiansen grundigt om Clermens Petersen og hans forhold til egnen, samt Svinninge Møllegaard. Der fortælles hvordan Clemens Petersen inviterede fremtrædende forfattere og kritikere til at besøge Svinninge Møllegård. Den store norske digter Bjørnstjerne Bjørnson har i flere omgange opholdt sig på Svinninge Møllegård i 1850'erne og 1860'erne. Han skulle have skrevet sit store værk Synnøve Solbakken under et ophold på Svinninge Møllegård.  
  
1957 den 5. august dagen efter skete en voldsom eksplosion da gassen antændtes af en gnist, og gejseren blev rødglødende.
+
Clemens Petersens litterære karriere var på sit højeste, da han i 1868 blev anklaget for en "sædelighedsforbrydelse" (homoseksualitet) og i al hast måtte flygte til USA. Her boede Clemens Petersen i 36 år. Indtil han i 1904 flyttede tilbage til København. I mellemtiden havde Clemens Petersens navn været tabu i de litterære kredse. Og da han vendte hjem (med hjælp fra familie og venner) var han ukendt for de fleste.
  
Gårdens ejer, Clemens Jensen, stadsingeniør Axel Elmose og branddirektør E. C. Larsen, der på det tidspunkt stod ret tæt på boringen, fik desværre 2. grads forbrændinger, men det var heldigvis ikke værre end man kunne frygte.
+
Kilder: ''Salmonsens Konversationsleksikon (1915-30) og Odsherred: Fortællinger og Skildringer (1929).''
  
Naturfænomenet har rejst spørgsmålet, om der er olie i undergrunden her i de store bakker omkring Nr. [[Asmindrup]]. Lederen af Danmarks Geologiske undersøgelser, dr. phil. Hilmar Ødum, er på stedet, men kan ikke afgøre det, men har underrettet American Prospecting Compagny, der på det tidspunkt borede i Danmarks undergrund, og som sendte teknikere til stedet for at undersøge forholdene.
 
  
Om årsagen til eksplosionen mente man en flintesten er blevet slynget op gennem borerøret, og ved berøring med jernet har det slået en gnist, der har kunnet antænde gassen.
 
  
1957 den 19. august har gejseren været faldet til ro nogle dage, men så sprang "Den kolde geysier", som den kaldtes i pressen, igen fra lørdag aften til søndag middag. Brøndborer Eriksen ville have genoptaget brøndboringen i begyndelsen af denne uge, men nu vil han i hvert fald vente nogle dage endnu.
 
 
Men olie blev det altså ikke til man fandt.
 
 
1957 den 30. august ville brøndborer Eriksen prøve at bore igen, men næppe havde han rørt pumpen, før gassen igen begyndte at hvæse ovenud, både gennem pumpen og det store borerør. Nu vil Eriksen prøve, om han kan "snyde" gassen ved at banke det store borerør så meget længere ned i kalken, at det glider forbi det kalkførende lag, i håb om, at man derved kan afskære gassen, og nå ned i et roligere og forhåbentlig vandfyldt lag.
 
 
1957 den 18. oktober var gyseren altså ikke tæmmet, for kl. 14.30 kom der et nyt, og voldsomt gas- og slamudbrud, som varede til omkring 3-tiden om natten.
 
 
Brøndborer Eriksen fra Holbæk, havde gjort boringen lidt bredere i et forsøg på at komme længere ned, men det hjalp ikke, så han begyndte at trække rørene op for at opgive boringen, og så kom dette nye udbrud, og det var kraftigere end de andre gange. I begyndelsen bar vinden væk fra gården, men så vendte vinden, så hele griseriet blev sendt ind over gården, så vinduer, vægge og taget var syltet ind i pløre.
 
 
Brøndborer Eriksen vil forsøge at bjerge de ret kostbare rør i boringen, og derefter prøve at lukke denne.
 
 
1957 den 31. oktober kan man konstatere, at hver gang brøndborerne rører ved boringen kommer der liv i den. Det skete igen, og hele eftermiddagen "hvæsede" der gas ud. Dagen før kom der vand ud i en større mængde end nogensinde før men så gik den over til kun at lukke gas ud. Brøndborer Eriksen har efterhånden opgivet at få trukket rørene op af boringen, men har ikke opgivet at finde vand.
 
 
Efter boringen er blevet mere aktiv end nogensinde, arbejdes der på højtryk ved udtagelse af gas- og vandprøver. En geolog fra Danmarks Geologiske Undersøgelser, arbejder udelukkende på denne opgave, i håb om at få løst nogle videnskabelige problemer, som man er uenige om.
 
 
Ingeniør Pape forklarer bl.a. silagassens tilstedeværelse med de såkaldte "lygtemænd", man på varme sommeraftener kan se ude over moser. Han mener at "lygtemændene" skyldes silagas, der antænder mosegas, som imidlertid brænder ud, fordi den er til stede i små mængder.
 
 
Efter forlydender har ingeniør Pape også konstateret solagas i vandværksvandet i [[Nykøbing Sjælland]], og dette undersøger man i øjeblikket.
 
 
1957 den 23. november bliver det meddelt fra Statsprøveanstalten på Danmarks Geologiske Undersøgelsescenter i det gamle rådhus i Charlottenlund, af dr. phil. H. Ødum, at man har haft 3 prøver inde til undersøgelse, og man har ikke kunnet konstatere silan i gassen.
 
 
Dr. phil. H. Ødum oplyste endvidere, at gassen antagelig kommer fra 74-75 meters dybde, men desværre er den lille mængde gas der kommer ud, ikke så stabil, at den kan udnyttes. Der er forøvrigt også fundet gasholdigt vand ved Odsherreds Bryggeri ([[Bryggergården]]), Nr.[[Asmindrup Præstegård]], og ved [[Nykøbing Sjælland]].
 
 
1958 den 18. oktober på årsdagen skete et nyt gasudbrud, og brøndborer Erik Jensen fra Holbæk mente dog, at nu prøvede man igen, og nu var man nået ned i 87 meters dybde, og forbi det gasførende lag.
 
 
Brønden giver rigeligt med vand, men det er desværre ikke så godt, så selv med filtrering kan det ikke bruges i husholdningen.
 
 
 
''Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 5. og 6. og 19. og 30. august og 19. oktober og 2. og 23. november 1957.''
 
  
 
== Søg på Odswiki ==
 
== Søg på Odswiki ==

Versionen fra 19. mar 2018, 15:38

Ugens artikel: Clemens Petersen

ClemensP.jpg
Dansk litteratur- og teaterkritiker, som stammede fra Odsherred. Fulde navn: Christoffer Mathias Clemens Petersen - også kaldet "Klemmen".

Clemens Petersen blev født 2. oktober 1834 i Svinninge Møllegård i Nr. Asmindrup Sogn - som ældste søn af møller og kammerråd Peter Petersen og hustru Elisabeth Kirstine, født Bentzen. Han døde 21. maj 1918 i København.

I Salmonsens Konversationsleksikon (udg. 1915-1930) kan læses følgende om Clemens Petersen:

Clemens Petersen blev student 1851 (fra Roskilde Latinskole). Han lagde sig først et par år efter Teologien, forsøgte sig uden Held som Skuespiller ved det kgl. Teater og kastede sig derpaa med Alvor over Æstetikken, i hvilket Fag han 1857 tog Magisterkonferens. Kort efter blev han Lærer under Kjøbenhavns offentlige Skolevæsen; allerede tidligere var han bleven knyttet som Litteratur- og Teateranmelder til »Fædrelandet«, hvor han, indtil han 1868 af Omstændighederne nødtes til at forlade Danmark, skrev en Mængde Artikler.

P. fik som Kritiker hurtig en betydelig Indflydelse, saaledes at hans Artikler for en væsentlig Del blev bestemmende for den offentlige Mening; tydeligere end nogen Sinde viste dette sig, da han først af alle slog til Lyd for Bjørnson og voldte, at han saa hurtig og saa let trængte igennem i Danmark.

En Del af P.’s Arbejder, deriblandt en interessant Analyse af »Kong Lear«,, foreligger samlet i hans »Dramaturgisk Kritik« (1860): senere udgav han bl.a. en aandfuld og livlig Undersøgelse over »Forholdet mellem det gamle og det ny ved Oehlenschläger’s Fremtræden«. P., hvis etiske Opfattelse paavirkedes af Rasmus Nielsen, maa som Æstetiker nærmest betegnes som Discipel af Heiberg, til hvem ham stod i et nært personligt Forhold; han manglede dog Mesterens grundige Kundskaber og evnede ikke altid at raade Bod paa denne Brist ved sin geniale Intuitionsevne og ved den Lethed, hvormed han skaffede sig et Overblik over de mest forsk. Forhold; et afgjort Fortrin for Heiberg havde han i større litterært Frisind og Rummelighed. I Formen er han frisk, fængslende og — undertiden indtil Manierisme og Paradoksmageri — original.

Efter at have forladt Hjemmet bosatte P. sig i Nordamerika, hvor han udrettede et omfattende og betydningsfuldt Arbejde, der dog ikke skaffede den ensomme og upraktiske Mand blot et sikkert Udkomme. Han har til amerikanske Blade og Tidsskrifter saavel som til et stort og betydeligt encyklopædisk Værk leveret en Mangfoldighed af Artikler om nordiske Forhold, Og som Medarbejder ved »Heimdal« i Chikago og navnlig ved »Nordlyset« i New York og tillige ved sin fængslende Personlighed bidraget meget til Sammenholdet mellem Dansk-Amerikanerne og til deres kulturelle Forbindelse med Moderlandet. 1904 bosatte han sig atter i Kbhvn, hvor Slægt og Ungdomsvenner skaffede ham en rolig og god Alderdom.''

I årsskriftet Odsherred: Fortælling og Skildringer, 1929, fortæller lokalhistorikeren Tage Christiansen grundigt om Clermens Petersen og hans forhold til egnen, samt Svinninge Møllegaard. Der fortælles hvordan Clemens Petersen inviterede fremtrædende forfattere og kritikere til at besøge Svinninge Møllegård. Den store norske digter Bjørnstjerne Bjørnson har i flere omgange opholdt sig på Svinninge Møllegård i 1850'erne og 1860'erne. Han skulle have skrevet sit store værk Synnøve Solbakken under et ophold på Svinninge Møllegård.

Clemens Petersens litterære karriere var på sit højeste, da han i 1868 blev anklaget for en "sædelighedsforbrydelse" (homoseksualitet) og i al hast måtte flygte til USA. Her boede Clemens Petersen i 36 år. Indtil han i 1904 flyttede tilbage til København. I mellemtiden havde Clemens Petersens navn været tabu i de litterære kredse. Og da han vendte hjem (med hjælp fra familie og venner) var han ukendt for de fleste.

Kilder: Salmonsens Konversationsleksikon (1915-30) og Odsherred: Fortællinger og Skildringer (1929).



Søg på Odswiki

Antallet af indholdssider på vores lokalhistoriske leksikon, Odsherred Wiki, er nu over 10.000 sider. Der er altså efterhånden gode muligheder for at finde svaret på lige dit spørgsmål om Odsherred her.

Du kan finde artikler på Odsherred Wiki ved at benytte søgefeltet til venstre eller ved at benytte en eller flere af de mere systematiske indgange nedenfor. Få adgang til flere søgemuligheder her.

Odsherred Wiki fra A til Å

A B C D E F G H I JK L M N O P Q R S T U V W 'X Y Z ÆØÅ

Alle Artikler fra A til Å

Andre søgemåder i Odsherred Wiki

Søg på kategori / emne

Se de 10 mest læste artikler

Se seneste 10 artikler

Bliv Wiki-Skribent !

Idéen med OdsWiki, er at gøre det muligt for mange mennesker at dele deres viden om forskellige områder med mange andre. Odsherred Wiki bliver først rigtig god, hvis alle med viden om dele af Odsherreds historie deler den viden med andre her på siden. Vær med til at bidrage ved at blive skribent.

Det bedste ville være, at alle bare kunne gå i gang med at skrive her og nu. Men desværre har også spammere opdaget vores side.

Vi bliver derfor desværre nødt til at bede jer oprette jer som brugere, før I kan gå i gang. I kan blive opretttet som brugere ved at sende en mail til sidens administrator Kim Mariegaard, kma@odsherred.dk.

OdsWiki er beregnet til faktuelle artikler om lokalhistoriske emner. Teksten er altså det primære - mens de uploadede foto's m.m. kun skal illustrere artiklernes tekstindhold. Brug ikke Wiki'en til visning af billeder - til det formål har vi billedgalleriet, billeder.bibod.dk.