Forskel mellem versioner af "Piltebrønden på Holtets Plads"

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
 
Linje 31: Linje 31:
 
[[Kategori: Steder]]
 
[[Kategori: Steder]]
 
[[Kategori: Mindesmærker]]
 
[[Kategori: Mindesmærker]]
 +
[[kategori: Skulpturer]]

Nuværende version fra 22. nov 2017, 12:17

Piltebrønden på Holtets Plads 1965. – Fotograf: Ukendt.
På billedet er det anlægget på Holtets Plads med busten af Frederik VII, og bag ved ser man Piltebrønden med billedhuggeren Johannes Hansens springvandsfigur, som var en knælende dreng, der til forskel fra andre springvandsfigurer pustede vand ud af munden.

Johannes Hansen var en lokal billedhugger, som boede i Bjergene, Rævebjergvej 7, Fårevejle.

Byens borgere ville skænkede byen en brønd i anledning af 500-årsdagen for stadfæstelsen af byens købstadsrettigheder i 1943, og man havde fået lavet udkastet til en "Nornebrønden", men desværre blev det ikke til noget.

1953 den 24. juni blev en "bronze-piltebrønd", med en lille drengebroncefigur, der stod og sprøjtede vand i piltebrønden præsenteret. Den var lavet af billedhugger Johs. Hansen, Bjergene.


I Holbæk Amts Venstreblad den 25. juni kunne man læse stationsforstander Windeløvs tale ved indvielsen, og her bringes et uddrag:

Han startede med at omtale det mislykkede projekt med "Nornebrønden, og alle de andre fortrædeligheder der havde forsinket projektet.

Og fortsatte med, at udvalget skylder byen tak fordi vi har fået denne skønne plads i hjertet til at anbringe borgergaven.

På dette sted har Nykøbings beboere fra Arilds tid samlet sig, når vigtige sager i byens liv skulle afgøres. På pladsen, hvor vor skønne, gamle kirke står, har der sikkert før i tiden ligget et hedensk offersted, et vii, hvor man har dyrket Odin og Thor, og efter kristendommens indførelse i Danmark, har de gamle munke med åben sans for stedets skønhed og centrale beliggenhed bygget den første kirke, antagelig en trækirke.

Senere omkring 1200-tallet, er denne erstattet af en romansk kirke i munkesten og kamp, oprindelig vel kun et skib og kor, senere et tårn, sakristi og kapel føjet till, indtil kirken fik den skønne monumentale og harmoniske skikkelse vi ser i dag.

Heroppe på Holtets Plads blev efter 1849-grundlovens indførelse folkets repræsentanter på tinge valgt eller kåret, og her tog byrådet i den nyere tid sæde, her samledes under besættelsen byens befolkning ved alsangsmøder til en så magtfuld tilkendegivelse af dens danskhed af en sådan styrke, at en tysk marinesoldat i uniform gjorde stram honnør under den danske nationalsang.

Udvalget beder alle bidragydere, billehugger Johannes Hansen, vor kasserer, Banken for Nykøbing Sj. og Omegn, entreprenør Jens Nielsen, De forenede bornholmske Granitbrud i Rønne, arbejdere og håndværkere modtage vor tak for den smukke udførelse af borgergaven.

Udvalget håber, at byens borgere og gæster må blive glade og tilfredse med "Piltebrønden", sluttede stationsforstander Windeløv.

Derefter talte borgmester Anders Lading-Petersen, og da hans tale slutte begyndte kirkens klokker at ringe solen ned.


Kilde: Lokalarkivet 2012. - Holbæk Amts venstreblad 25. juni 1953.--SOC 15. sep 2012, 14:24 (CEST)