Forskel mellem versioner af "Brande i Odsherred"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) m |
||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
1658-60 under "Svenskekrigene" led byen samme skæbne. | 1658-60 under "Svenskekrigene" led byen samme skæbne. | ||
| − | + | 1758 om natten til den 1. februar blev Nykøbing ramt af en kæmpe ildebrand hvor 10-15 gårde nedbrændte. Når brandene blev så omfattende skyldtes det, at husene var tæt sammenbyggede. | |
| − | 3. april | + | 1805 den 3. april brændte 7 gårde i [[Nykøbing Sjælland]]. |
Påsatte brande skyldtes som regel et ønske om at svindle med forsikringen, andre følte sig så forpinte og udnyttede på gårdene, og hævnede sig på den måde. | Påsatte brande skyldtes som regel et ønske om at svindle med forsikringen, andre følte sig så forpinte og udnyttede på gårdene, og hævnede sig på den måde. | ||
| − | 1. oktober | + | 1859 den 1. oktober sad en 9-årig dreng i arresten i [[Nykøbing Sælland]] for i et anfald at have sat ild til en høstak, som stod op ad et hus i [[Skaverup]]. |
| − | + | 1863 om sommeren opstod indenfor få uger tre mystiske brande på ensomt beliggende huse. | |
| − | November | + | 1863 i November fik Lars Larsen, [[Tengslemark]], to års forbedringsstraf for at have sat ild til sit hus. Hans kone fik for samme forbrydelse 8 års tugtshusstraf. |
Datidens brandvæsen var ikke meget bevendt. Da gæstgivergården "[[Fortunen]]" i Nykøbing brændte 3. april 1883 sørgede brandmændene for - som det første - at redde et anker rom. | Datidens brandvæsen var ikke meget bevendt. Da gæstgivergården "[[Fortunen]]" i Nykøbing brændte 3. april 1883 sørgede brandmændene for - som det første - at redde et anker rom. | ||
| − | September | + | 1887 i September brændte uden for [[Nykøbing Sjælland]] dele af Nordgården og dens mølle. |
1889 eller 1891 brændte [[Unnerødgård]], og de gamle bygninger stod ikke til at redde. Brandårsagen skulle være et lynnedslag, og det siges, at man kunne se branden over store dele af herredet. | 1889 eller 1891 brændte [[Unnerødgård]], og de gamle bygninger stod ikke til at redde. Brandårsagen skulle være et lynnedslag, og det siges, at man kunne se branden over store dele af herredet. | ||
| Linje 25: | Linje 25: | ||
1902 satte fattiglem Hans Christian Jensen ild til [[Vig Fattiggård]]. Han vandrede ind og ud af fængslerne, og gjorde livet surt for mange i Odsherred. Han brændte [[Vig Præstegård]] ned, og myndighederne sendte ham 1914 til et åbent fængsel i Jylland, og han fik forbud mod at vende tilbage til [[Odsherred]]. | 1902 satte fattiglem Hans Christian Jensen ild til [[Vig Fattiggård]]. Han vandrede ind og ud af fængslerne, og gjorde livet surt for mange i Odsherred. Han brændte [[Vig Præstegård]] ned, og myndighederne sendte ham 1914 til et åbent fængsel i Jylland, og han fik forbud mod at vende tilbage til [[Odsherred]]. | ||
| − | 18. august | + | 1911 den 18. august nedbrændte store dele af fattiggården i [[Nygård]]. Herefter blev den bygget op igen, og blev omdannet til alderdomshjemmet "[[Eliselund]]. |
| − | Mortens aften | + | 1911, Mortens aften, brændte [[Ringholm]]s stalde.[[Fil:Branden i Asnæs.jpg|400px|thumb|right|Branden hos købmand Alfred Nielsen, Storegade 16, Asnæs, 1. juli 1931. - Bemærk plakaten for Cirkus Royal på elmasten til højre. - Fotograf: Søren Bay, Asnæs.]] |
1921 den 8. februar (Hvide Tirsdag) brændte [[Pindalskroen]]. | 1921 den 8. februar (Hvide Tirsdag) brændte [[Pindalskroen]]. | ||
| Linje 33: | Linje 33: | ||
1922 blev et hårdt år for møllerne i [[Odsherred]], for dette år brændte [[Hønsinge Mølle]], [[Højby Mølle]] og [[Asnæs Mølle]]. | 1922 blev et hårdt år for møllerne i [[Odsherred]], for dette år brændte [[Hønsinge Mølle]], [[Højby Mølle]] og [[Asnæs Mølle]]. | ||
| − | 10. november | + | 1922 den 10. november udbrød for tredie gang på to år en stor brand på [[Anneberg]]. Branden gik ud over avlsgården, og 9 kreaturer døde i flammerne. |
1924 var Asnæs Mølle genopbygget, men blev igen offer for en brand. Ejeren blev mistænkt for brandene, men møllerens søn og dennes kammerat blev dømt for forsætlig antændelse af branden i 1922. | 1924 var Asnæs Mølle genopbygget, men blev igen offer for en brand. Ejeren blev mistænkt for brandene, men møllerens søn og dennes kammerat blev dømt for forsætlig antændelse af branden i 1922. | ||
| − | [[Grønnehave Mølle]] i Nykøbing | + | 1924 den 16. april brændte [[Grønnehave Mølle]] i Nykøbing. Den blev bygget op igen. |
| + | |||
| + | 1941 den 9. september brændte den igen | ||
7. januar 1925 brændte 3 længer på [[Dragsholm Slot]] hvor 90 kreaturer døde. | 7. januar 1925 brændte 3 længer på [[Dragsholm Slot]] hvor 90 kreaturer døde. | ||
Versionen fra 11. sep 2012, 10:36
Voldsomme brande har hærget Odsherred, og især Nykøbing Sjælland, gennem tiderne, og her er et bredt udpluk:
1308 skal "Kong Erik Præstehader" i Norge have brændt Nykøbing af.
1658-60 under "Svenskekrigene" led byen samme skæbne.
1758 om natten til den 1. februar blev Nykøbing ramt af en kæmpe ildebrand hvor 10-15 gårde nedbrændte. Når brandene blev så omfattende skyldtes det, at husene var tæt sammenbyggede.
1805 den 3. april brændte 7 gårde i Nykøbing Sjælland.
Påsatte brande skyldtes som regel et ønske om at svindle med forsikringen, andre følte sig så forpinte og udnyttede på gårdene, og hævnede sig på den måde.
1859 den 1. oktober sad en 9-årig dreng i arresten i Nykøbing Sælland for i et anfald at have sat ild til en høstak, som stod op ad et hus i Skaverup.
1863 om sommeren opstod indenfor få uger tre mystiske brande på ensomt beliggende huse.
1863 i November fik Lars Larsen, Tengslemark, to års forbedringsstraf for at have sat ild til sit hus. Hans kone fik for samme forbrydelse 8 års tugtshusstraf.
Datidens brandvæsen var ikke meget bevendt. Da gæstgivergården "Fortunen" i Nykøbing brændte 3. april 1883 sørgede brandmændene for - som det første - at redde et anker rom.
1887 i September brændte uden for Nykøbing Sjælland dele af Nordgården og dens mølle.
1889 eller 1891 brændte Unnerødgård, og de gamle bygninger stod ikke til at redde. Brandårsagen skulle være et lynnedslag, og det siges, at man kunne se branden over store dele af herredet.
1902 satte fattiglem Hans Christian Jensen ild til Vig Fattiggård. Han vandrede ind og ud af fængslerne, og gjorde livet surt for mange i Odsherred. Han brændte Vig Præstegård ned, og myndighederne sendte ham 1914 til et åbent fængsel i Jylland, og han fik forbud mod at vende tilbage til Odsherred.
1911 den 18. august nedbrændte store dele af fattiggården i Nygård. Herefter blev den bygget op igen, og blev omdannet til alderdomshjemmet "Eliselund.
1911, Mortens aften, brændte Ringholms stalde.
1921 den 8. februar (Hvide Tirsdag) brændte Pindalskroen.
1922 blev et hårdt år for møllerne i Odsherred, for dette år brændte Hønsinge Mølle, Højby Mølle og Asnæs Mølle.
1922 den 10. november udbrød for tredie gang på to år en stor brand på Anneberg. Branden gik ud over avlsgården, og 9 kreaturer døde i flammerne.
1924 var Asnæs Mølle genopbygget, men blev igen offer for en brand. Ejeren blev mistænkt for brandene, men møllerens søn og dennes kammerat blev dømt for forsætlig antændelse af branden i 1922.
1924 den 16. april brændte Grønnehave Mølle i Nykøbing. Den blev bygget op igen.
1941 den 9. september brændte den igen
7. januar 1925 brændte 3 længer på Dragsholm Slot hvor 90 kreaturer døde.
1926 brændte Gudmindrup Mølle og Grevinge Mølle.
19. marts 1931 brændte den tidligere herreborg "Borrevang" ved Højby ned til aske, men 130 kreaturer blev reddet.
1.juli 1931 nedbrændte alle bygningerne, på nær stuehuset, tilhørende købmand Verner Nielsen, Storegade 16 i Asnæs, incl. et kornmagasin, som lå ved Asnæs Kirkevej, og her på Asnæs Kirkevej brændte også to små huse.
19. marts 1944 brændte Vejrhøjgård ned til grunden, og 50 svin omkom.
Casino i Havnegade i Nykøbing brændte 1950.
Marts 1951 tog flammerne "Dalhøjgård", der var ejet af Frederiksberg kommunes Lærerforening s Feriekoloni.
1970 brændte Restaurant Lyngen - Kludeskoen også kaldet.
Grønnehavehus brændte søndag den 15. juni (Valdemarsdag) 1975.
Den 21. februar 1976 brændte "Den Gamle Stald", der lå i gården til Hotel Phønix, og præcis samme nat brændte Tæppelageret i Brændergården. Man var klar over det var påsatte brande, men man fandt aldrig de skyldige.
Gundestrup Færgekro brændte 29. december 2006.
Odsherredshallen i Vig brændte tirsdag eftermiddag den 7. august 2012. Svømmehallen blev foreløbig reddet.
Kilder: Uddrag af artikel i Nordvestnyt 11. august 2012. - Lokalarkivet 2012.--SOC 12. aug 2012, 23:40 (CEST)
