Forskel mellem versioner af "Brande i Odsherred"

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
m
m (1900-1949:)
Linje 70: Linje 70:
  
 
1932 om aftenen den 23. maj brændte [[Glostrup Mølle]], også kaldet "Margrethelund Mølle", på en time.
 
1932 om aftenen den 23. maj brændte [[Glostrup Mølle]], også kaldet "Margrethelund Mølle", på en time.
 +
 +
1938 brændte [[Sexhøj]] og [[Klintsøgård]] i [[Klint]].
  
 
1940 nedbrændte [[Brydebjerggård]] i [[Høve]]. Gården ejedes af gårdejer Aksel Madsen, der ovenikøbet var brandfoged.
 
1940 nedbrændte [[Brydebjerggård]] i [[Høve]]. Gården ejedes af gårdejer Aksel Madsen, der ovenikøbet var brandfoged.
Linje 78: Linje 80:
  
 
1944 langfredag den 8. april brændte Reberbanen [[Algade 26 - 28]] i [[Nykøbing Sjælland]]. Den blev senere flyttet til Egebjergvej ved siden af [[Odsherreds Svineslagteri]].
 
1944 langfredag den 8. april brændte Reberbanen [[Algade 26 - 28]] i [[Nykøbing Sjælland]]. Den blev senere flyttet til Egebjergvej ved siden af [[Odsherreds Svineslagteri]].
 +
 +
1944 brændte [[Ledstrupgård]]
  
 
1945 den 22. juni nedbrændte [[Østgården, Lumsås]], totalt, ingen mennesker eller dyr led overlast, men brandårsagen var mystisk.
 
1945 den 22. juni nedbrændte [[Østgården, Lumsås]], totalt, ingen mennesker eller dyr led overlast, men brandårsagen var mystisk.

Versionen fra 23. jan 2015, 02:05

Voldsomme brande har hærget Odsherred, og især Nykøbing Sjælland, gennem tiderne, og her er et bredt udpluk:

Den første brand i Nykøbing Sjælland, der findes optegnelser om, var 1290 hvor Marsk Stig plyndrede Odsherred, og næsten lagde Nykøbing Sjælland by øde.

1308 skal "Kong Erik Præstehader" i Norge have brændt Nykøbing Sjælland af.
De meterhøje flammer æder sig igennem Grønnehave Mølle efteråret 1941. – Fotograf: Ukendt.

1658-60 under "Svenskekrigene" led byen samme skæbne.

Fårevejle Præstegård brændte 2 gange i 1700-tallet.

1718 den 10. april brændte Højby Præstegård.

1731 den 10. august brændte Odden Præstegård.

1739 natten til lørdag den 7. november udbrød en stor ildebrand i Stenstrup, hvorved 4 gårde brændte. Det hedder i tingbogen, at "disse stakkels mennesker" mistede alt. Det var et" overmåde forskrækkeligt stormvejr". Ilden opstod i Mikkel Larsens gård. Han var på pligtrejse til København for sit herskab, kammerråd Schwane, Anneberg. Hans hustru er af ilden ganske forbrændt og beskadiget. De andre bønder var: Peder Pedersen, Niels Jensen og Chresten Rasmussen. De mistede alt, kreaturer, korn, foder og indbo. Da de brandlidte hørte under Anneberg, er der i tingbogen ingen oplysning om, hvor megen hjælp de har fået. Denne historie er bragt i Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 2, 1990.

1758 om natten til den 1. februar blev Nykøbing Sjælland ramt af en kæmpe ildebrand hvor 10-15 gårde nedbrændte. Når brandene blev så omfattende skyldtes det, at husene var tæt sammenbyggede.

1805 den 3. april brændte 7 gårde i Nykøbing Sjælland.

Påsatte brande skyldtes som regel et ønske om at svindle med forsikringen, 
andre følte sig så forpinte og udnyttede på gårdene, og hævnede sig på den måde.

1859 den 1. oktober sad en 9-årig dreng i Arresten i Nykøbing Sjælland for i et anfald at have sat ild til en høstak, som stod op ad et hus i Skaverup.

1863 om sommeren opstod indenfor få uger tre mystiske brande på ensomt beliggende huse.

1863 i November fik Lars Larsen, Tengslemark, to års forbedringsstraf for at have sat ild til sit hus. Hans kone fik for samme forbrydelse 8 års tugtshusstraf.

Datidens brandvæsen var ikke meget bevendt. 
Da gæstgivergården "Fortunen" i Nykøbing brændte 3. april 1883 sørgede brandmændene for - som det første 
at redde et anker rom.

1887 i september brændte uden for Nykøbing Sjælland dele af Nordgården og dens mølle.

1889 eller 1891 brændte Unnerødgård, og de gamle bygninger stod ikke til at redde. Brandårsagen skulle være et lynnedslag, og det siges, at man kunne se branden over store dele af herredet.


1900-1949:

1902 satte fattiglem Hans Christian Jensen ild til Vig Fattiggård. Han vandrede ind og ud af fængslerne, og gjorde livet surt for mange i Odsherred. Han brændte Vig Præstegård ned, og myndighederne sendte ham 1914 til et åbent fængsel i Jylland, og han fik forbud mod at vende tilbage til Odsherred.

1911 den 18. august nedbrændte store dele af fattiggården i Nygård. Herefter blev den bygget op igen, og blev omdannet til alderdomshjemmet "Eliselund.

1911, Mortens aften, brændte Ringholms stalde.
Branden hos købmand Alfred Nielsen, Storegade 16, Asnæs, 1. juli 1931. - Bemærk plakaten for Cirkus Royal på elmasten til højre. - Fotograf: Søren Bay, Asnæs.

1921 den 8. februar (Hvide Tirsdag) brændte Pindalskroen.

1922 brændte Ludvig Olsens Cykel- og Tobaksforretning, Algade 21, Nykøbing Sjælland.

1922 blev et hårdt år for møllerne i Odsherred, for dette år brændte Hønsinge Mølle, Højby Mølle og Asnæs Mølle.

1922 den 10. november udbrød for tredie gang på to år en stor brand på Anneberg. Branden gik ud over avlsgården, og 9 kreaturer døde i flammerne.

1924 var Asnæs Mølle genopbygget, men blev igen offer for en brand. Ejeren blev mistænkt for brandene, men møllerens søn og dennes kammerat blev dømt for forsætlig antændelse af branden i 1922.

1924 den 16. april brændte Grønnehave Mølle i Nykøbing Sjælland, men den blev bygget op igen.

1924 natten til den 3. juni brændte Højby Mølle.

1925 den 7. januar brændte 3 længer på Dragsholm Slot hvor 90 kreaturer døde.

1926 brændte Gudmindrup Mølle og Grevinge Mølle.

1929, natten til den 27. marts, brændte en af Nykøbing Sjællands mest særprægede bygninger fra 1854, som lå på Algade 20.

1931 den 19. marts brændte den tidligere herreborg "Borrevang" ved Højby ned til aske, men 130 kreaturer blev reddet.

1931 den 1.juli nedbrændte alle bygningerne, på nær stuehuset, tilhørende købmand Verner Nielsen, Storegade 16, Asnæs, incl. et kornmagasin, som lå ved Asnæs Kirkevej, og her på Asnæs Kirkevej brændte også to små huse.

1932 om aftenen den 23. maj brændte Glostrup Mølle, også kaldet "Margrethelund Mølle", på en time.

1938 brændte Sexhøj og Klintsøgård i Klint.

1940 nedbrændte Brydebjerggård i Høve. Gården ejedes af gårdejer Aksel Madsen, der ovenikøbet var brandfoged.

1941 den 9. september brændte Grønnehave Mølle igen.

1944 den 19. marts brændte Vejrhøjgård ned til grunden, og 50 svin omkom.

1944 langfredag den 8. april brændte Reberbanen Algade 26 - 28 i Nykøbing Sjælland. Den blev senere flyttet til Egebjergvej ved siden af Odsherreds Svineslagteri.

1944 brændte Ledstrupgård

1945 den 22. juni nedbrændte Østgården, Lumsås, totalt, ingen mennesker eller dyr led overlast, men brandårsagen var mystisk.

1940-45 - på et tidspunkt under krigen, brændte Thorshøjgård i Lumsås, men blev genopbygget.

1950-1969:

1950 brændte Casino (det senere Havnekroen) i Havnegade i Nykøbing Sjælland.

1951 i marts måned tog flammerne "Feriekolonien Dalhøjgård", der var ejet af Frederiksberg kommunes Lærerforening s Feriekoloni.

1958 den 17. november brændte Lyngkroen, som ligger midtvejs mellem Nykøbing Sjælland og Rørvig på Rørvigvej.

1962 natten til lørdag den 23. juni kl. 23.45 brændte hele 1. salen og festsalen på Siddinge Kro.

1963 den 28. juni brændte 3 længer på Allégården i Brændt, mens stuehuset blev reddet. Der omkom 1.300 høns og 25 svin, mens to hjælpere, der fik det dårligt, hurtigt kom til hægterne igen.

1964 den 30. maj brændte et 150 år gammelt, helt nyistandsat, hus i Gudmindrup tilhørende parcellist Sigvald Petersen. Man mener en varmeovn fik malerdampe til at eksplodere.

1964 den 2. november brændte hovedbygningen på Kongelejeren, Ellinge Lyng, ned til grunden, mens det lykkedes at redde sovebarakken.

1965 den 27. juni nedbrændte et nyistandsat stuehus, og en staldbygning, tilhørende Poul Erik Hanssing i Gelstrup. Der var sprunget gløder op gennem skorstenen, som havde antændt stråtaget. Alle dyr blev reddet.

1965 den 30. september nedbrændte staldlængen på Ærtemosegård i Hønsinge. Alle dyr blev reddet. Midlertidig installation var brandårsagen.

1965 den 8. oktober udbrød der brand i Asfaltfabrikken på Nykøbing havn i fabrikationstårnets 4. etage, som blev totalt ødelagt. Man mistænkte et oliefyringsanlæg var årsagen. Den 14. oktober var den gal igen under reparationsarbejdet, men der skete næsten ingen skade.

1965 den 3. november brændte alle fire længer på Jens Nielsens gård, som var fra 1833. En traktor startede branden.

1966 den 18. juli om eftermiddagen brændte Siddinge Fjordgårds lade- og staldbygning. Brandårsagen var en 4-årig drengs leg med tændstikker.

1968 den 24. november nedbrændte alle udlænger hos gådejer Jørgen Severinsen i Åstofte. Alle dyr blev reddet på nær en kalv, der fik en mur over sig, mens tre mænd måtte springe for livet.

1969 den 8. januar brændte det 7 meter høje spåntårn på Møbelfabrikken Vifa i Vig. Ingen mennesker kom noget til, men en lastbil blev svært skadet.

1969 den 27. februar nedbrændte Ærtehøj Frugtplantages lagerbygning i Højby totalt. 3.000 tomme frugtkasser og 15 tons frugt brændte, samt for 15.000,00 kr. kemikalier.

1969 skærtorsdag den 3. april brændte Bjergene Missionshus. En nabo havde tændt op i kakkelovnen - uopfordret - og ilden var opstået ved skorstenen.

1969 den 15. april brændte "Vulcano" i Nykøbing Sjælland, og branden var så voldsom, at firmaet opgav at genopbygge fabrikken. Heldigvis skete der ikke skade på personer, eller nærmeste bygninger.

1969 den 13. juni brændte Mads Larsens tømrerværksted i Brændergården i Nykøbing Sjælland. Brandmurerne holdt, så de andre over 100 år gamle bygninger led ingen skade. Brandårsagen ukendt.

1969 lørdag den 25. oktober var en drengs leg med tændstikker årsag til en heftig brand i Laredolejren i Høve, hvor 4 kostbare heste og 1.800 kyllinger omkom.

1969 den 19. december brændte "Det lange hus", Lumsås, hvor der også var kiosk, og 3 familer på ialt 7 personer blev hjemløse.

1970-1979:

1969/70 nytårsaften kl. 24.00 var en nytårsraket, skudt direkte ind i stråtaget, årsag til den stråtækte ejendom tilhørende elektriker Steffen Ruhr, Høve Bygade, brød i brand, og hele huset blev raceret.

1970 lørdag den 31. januar udbrændte en stor del af fabrikant Erik Johansens værksteder i Høve Stræde. Hele lageret af råvarer og færdige produkter var uskadte.

1970 den 17. februar i de tidlige morgentimer blev Rørvig Maskinsnedkeri ved Nykøbing Sjælland fuldstændig raceret af en brand, hvor kun murerne stod tilbage.

1970 lørdag den 21. februar lagde en kraftig brand fabrikant Poul Rasmussens ejendom på Ellinge Lyng i ruiner. Branden opstod i kælderen hvor der var opbevaret store mængder lim til produktionen.

1970 den 24 februar brændte elevfløjen, med 14 værelser, på Fårevejle Fri- og Efterskole. Ingen kom til skade, men skolen måtte sende elever hjem et stykke tid.

1970 den 26. februar brændte to længer på Fjellebrogård i Siddinge. Ved branden omkom 8 grise, 7 kalve, mens de fleste af 300 høns blev reddet.

1970 den 9. juli blev Overby Mølle ramt af et lynnedslag, og brændte ned til grunden.

1970 lørdag den 10. oktober udbrændte restaurationslokalet på Hotel du Vest i Nykøbing Sjælland, Alle værelser måtte nyistandsættes.

1970 den 11. oktober tidligt søndag brændte Kurela Lysstøberi. Ved branden blev 15 arbejdsløse, og der brændte for 200.000 kr. julelys. Man mistænkte de elektriske installationer.

1970 den 31. december, nytårsaften, brændte parcellist, bankbestyrer og kommunalrådsmedlem Viggo Nielsens ejendom i Grevinge Bakker, og han, og hans familie, havde kun det tøj de stod i. Kun nogle værdipapirer, billeder og et TV blev reddet, mens det 100-årige stuehus og dets længer nedbrændte totalt.

1971 den 2. maj nedbrændte 3 længer på "Kristiansminde" i Tengslemark totalt. Alle maskiner gik tabt, og tre grise indebrændte, mens det lykkedes at redde stuehuset.

1971 den 23. august brændte en ældre landejendom på Østerlyng i Nykøbing Sj. Den var beboet af Esther Vilhelmine Hansen, kaldet "Maren Skids Esther". Hun var ikke hjemme, men mistede alt.

1971 torsdag den 23. september kl. 03.30 brændte Restaurant Lyngen - Kludeskoen, som den også blev kaldt efter en tidligere ejer. Branden var uden tvivl påsat.

1971 den 11. december kl. 20.05 udbrændte træskoarbejder Evald Jørgensens hus på Søndervang på Sjællands Odde totalt. Intet som helst blev reddet.

1972 natten til den 5. februar brændte tre længer på Højbrinkgård, hvor man fik reddet 4 køretøjer, en campingvogn og omkring 150 svin.

1973 natten mellem den 12. og 13. juni brændte Grill-Cafeteriaet i Havnegade i Nykøbing Sjælland. En defekt friturekoger fik skylden, men cafeteriaet blev bygget op igen.

1974 den 30. juni brændte Restaurant "Pilegården" på Ellinge Lyng mens der var omkring 100 gæster, men alle kom ud, og ingen kom til skade.

1974 den 10. november brændte udlængerne til Lykkegård i Atterup, hvor stuehuset blev reddet, men 20 grise og 3 kalve indebrændte.

1974 den 15. april brændte Elitemarkedet på Rørvigvej, og en nyopført Bistro, ved Nykøbing Sjælland.

1975 brændte Grønnehavehus på en søndag, som var den 15. juni (Valdemarsdag).

1975 den 14 marts gik der ild i Den Gamle Gård i Nyrup, men den blev hurtigt slukket, og iøvrigt stod den ubeboet hen på det tidspunkt.

1975 sidst i juni brændte Grill-Cafeteriaet, Havnegade, Nykøbing Sjælland for 2. gang. Det var en friture, der startede branden, men Grill-Cafeteriaet blev bygget op igen.

1975 den 24. juli mistede gårdejer Orla Stendahl, Sonnerupgård, det halve af høhøsten, taget udbrændte på 3 længer, mens hele besætningen slap uskadt.

1976 den 21. januar slog et lyn ned i en stråtækt ejendom i Engelstrup, så den nedbrændte totalt, så kun de lerklinede mure stod tilbage. Den tilhørte Elise Leisbo, København, som ikke var Hjemme.

1976 den 21. februar brændte "Den Gamle Stald", der lå i gården til Hotel Phønix, og præcis samme nat brændte Tæppelageret i Brændergården. Man var klar over det var påsatte brande, men man fandt aldrig de skyldige.

1976 den 22. juli nedbrændte en ejendom, Søhusvej 11, Hørve, totalt, og en 23-årig brandmand omkom, mens en anden mirakuløst reddede livet.

1976 natten til søndag den 21. november lagde en voldsom brand Den Gamle Gård i Nyrup i ruiner. Ingen kom noget til, men restauranten blev revet ned, og et par sommerhuse blev bygget på grunden.

1977 den 18. januar kl. 5.15 brændte en 450 kvm stor hal i Herrestrup på Combi Camp (Frenderup Smedie).

1977 i januar nedbrændte Eigil Nielsens Købmandsforretning, Vallekildevej 22, Hørve, heldigvis kom ingen noget til, og et halvt år efter var en ny forretning rejst på brandtomten.

1978, natten til den 19. juli, brændte Siddinge Kro, men der var kun en ladebygning med delvist stråtag, og uden installationer, så den måtte være påsat.

1978 brændte Vesterbro Møbler, Vesterbro 56 i Nykøbing Sjælland ved 19-tiden om aftenen.

1979 den 11. januar brændte en ældre vinkelbygget ejendom ned til grunden på Hønsinge Lyng. Det var fhv. autoforhandler Edv. N. Holms ejendom.

1979 den 24. februar nedbrændte Taxi-vognmand Jørgen Højrups ejendom på Sjællands Odde.

1979, natten til den 2. august, nedbrændte Annexet i gården ved Hotel Phønix. Et ægtepar og deres to hunde måtte reddes ud af et vindue, og ned ad en stige fra 1. salen. Ved denne, og en mindre brand i 1978, tydede intet på ilden var påsat.

1979 den 31. december nedbrændte to nabohuse, Højby Hovedgade 78 og Højby Hovedgade 80. Det var helt sikkert, at grunden var en nytårsraket.

1980-200?

1981 den 16. januar kl. 4.44 om morgenen udbrændte Vokssmelteriet på Østre Lyng i Nykøbing Sjælland totalt.

1981 den 14. marts blev en ejendom på Vejleby Lammefjord, tilhørende Jens Erik Pedersen totalskadet af ild og røg. Man mistænkte et halmfyr og de elektriske installationer.

1981 den 27. februar nedbrændte en gård på Egemosevej i Grevinge. Ejeren havde haft den i 1½ år, og sagde grunden til han havde brændt den ned var dårlige nerver. Ingen dyr kom til skade, for 10 hamstere og en hund havde han afleveret til naboen.

1981 natten til den 15. oktober brændte Skærby Kro på Rørvigvej, og den 17. december anholdt politiet ejeren i København, og sigtede ham for ildspåsættelse, som han fik 1½ års fængsel for.

1982 den 2. maj - søndag eftermiddag - brændte den stråtækte ejendom, Oddenvej 278, ned til grunden. Ejeren ville tænde op i pejsen.

1982 den 25. juli udbrændte hele 1.ste salen på en større stråtækt landejendom, Stokkebjergvej 21, Bråde Overdrev, mens stueetagen blev stærkt vandskadet. Der var ingen tvivl om brandårsagen var en gnist fra affaldsforbrændingen, der havde antændt rygningen på udhuset, og derfra bredt sig til stuehuset.

1982 den 28. oktober om morgenen brændte restaurant Bræddehytten, Rørvigvej. Branden skønnede man påsat, men fandt ingen gerningsmand.

2006 den 29. december brændte Gundestrup Færgekro.

2012 den 7. august brændte tirsdag eftermiddag Odsherred Hallen i Vig . Svømmehallen blev foreløbig reddet, men med svære skader.

2013 tidligt om morgenen den 10. december nedbrændte Højbyhallen, og der var mistanke om en påsat brand.

Kildehenvisninger:

Uddrag af artikel i Nordvestnyt 11. august 2012.

Lokalarkivet 2012.

Holbæk Amts Venstreblad 27. marts 1962 og 28. juni 1965 og 1. juni 1964.--SOC 12. aug 2012, 23:40 (CEST)

Holbæk Amts Venstreblad 19. juli 1966 og 26. november 1968 og 14. juni 1969.

Holbæk Amts Venstreblad 29. marts 1978.

Holbæk Amts Venstreblad 2. januar, 2. februar, 23. februar, 25. februar, 17. februar og 28. januar 1970. - 2. januar og 3. maj og 23. august 1971 og 22. januar og 23. juli 1976 og 28. februar 1981.

Holbæk Amts Venstreblad 3. maj og 26. juli og 28. oktober og 29. oktober 1982.