Forskel mellem versioner af "Forside"

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
 
(13 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
= Udvalgt artikel: Skolen ved Høve Strand=
+
= Udvalgt artikel: Vig Andelsmejeri=
Skolen ved Høve Strand i [[Odsherred]].[[Fil:Høve Sanatorium ca. 1920.jpg|400px|thumb|right|Høve Sanatorium ca. 1920.<br>Sanatoriet ejet af Frederiksberg Kommune.<br>Bemærk vindrosen til højre.<br>Vejen i forgrunden er Høve Stræde.<br>Senere Skolen ved Høve Strand.<br>Lå hvor ejendomskomplekset Høve Klitbo er i 2011. Høve Klitbo 1, matr. nr. 5c, Høve by, Asnæs.<br>Fotograf: Søren Bay, Asnæs.]]
+
[[Fil:VigAM.jpg|450px|thumb|left|Mejeriets personale ved Vig Andelsmejeri's 25 Års jubilæum i 1936]]Vig Andelsmejeri, Mejerivej 8, [[Vig]] st., [[Odsherred]].
  
Oprindelig var det "Høve Sanatorium", og var ejet af Frederiksberg kommune.
+
Oprettet 1. november 1911 efter flere års forhandlinger. Indtil da måtte byens og omegnens landmænd sende deres mælk til [[Kelstrup Andelsmejeri]] og [[Svinninge Mejeri]]. Oprettelsen af Vig Andelsmejeri skete under medvirken af statskonsulent A.P. Hansen og arkitekt Bendtsen fra Vallekilde.
  
Det blev også kaldt: "Høve Børnesanatorium".
+
Den første bestyrelse bestod af formand gårdejer [[Hans Jensen]], [[Vig]]. - Jakob Olsen, Boldbjerg. - Lars Jensen, [[Lille Egebjerg]]. - Peter Rasmussen, [[Siddinge]]. - Torp Hansen, [[Bognæs]]. - Chr. Nielsen, [[Vig]]. - Laur. Hansen, [[Rode]].
  
Det er opført omkring 1908, og taget i brug 1910.
+
Man købte en byggegrund lige overfor [[Vig station]], og her blev mejeriet bygget, og kom til at koste 82.000 kr.
  
Det var skoledirektør Sofus Franck, der 1910 tog initiativ til oprettelse af et sanatorium for kirtelsvage børn.
+
De første år var mejeriet udsat for nogen konkurrence fra de øvrige mejerier. Alle landbrugere i de forskellige byer omkring [[Vig]] havde ikke tilsluttet sig det nye mejeri, og mælkevognene kørte og krydsede hinanden. Det var især tilfældet i [[Lille Egebjerg]], og i byerne øst for [[Vig]], men i 1918 blev det ordnet sådan, at hvert mejeri fik sit naturlige område.
  
De første 8 år blev det drevet af skiftende ledere.
+
Mejeriet havde i 1931 118 leverandører med 900 køer - heraf 4 med over 20 køer og 18 med 4 køer eller derunder.
  
1918 til 1947 var inspektør [[Oluf Larsen]] ansat som skolens leder, og det var ham, der fik sat nogenlunde system i skolen, med faste timeplaner, anlæggelse af have og legeplads m.m. Han flyttede til Bidstrup Hegn ved Birkerød.  
+
Personale i 1931: Mejeribestyrer, 1 mejerist, 1 elev, 1 prøveudtager, 1 ekspeditrice, 1 kusk og leverandørernes 9 kuske.
  
I de første mange år blev det kun drevet om sommeren.
+
Formand fra starten, og i 36 år: Gårdejer [[Hans Jensen]], [[Dyvemosegård]].
  
Desværre blev det grundigt ødelagt, først af Tyskerne i krigen 1940-45, og siden af flygtninge efter krigen, så det var lige til at rive ned, hvilket gjorde man måtte næsten begynde forfra.
+
Han afløstes af parcellist [[Niels Chr. Espersen]] til 1958.
  
1947 efterfulgtes han af inspektør [[Gunnar Tornbjerg Larsen]], der havde været lærer fra 1940.
+
1911 til 1947 var formanden parcellist [[Niels Chr. Espersen]]. Den 15. december 1948 købte han fhv. portør Christensens hus i [[Vig]] til tjenestebolig.  
  
1948 den 2. marts vedtog man beslutningen om at bygge et nyt Høve Sanatorium som erstatning for den bygning, som tyskerne ødelagde ved halvandet års brug.
+
Han afløstes af [[Hans Jensen]]s søn gårdejer Werner Jensen, der ikke fik lang virketid, da mejeriet 1. november 1961 ikke har egen bestyrelse, men er undergivet fællesbestyrelsen for den nye sammenslutning.
  
Udgifterne bliver 1 million kroner. Bygningen bliver lidt mindre end den gamle, men til gengæld udnyttes den bedre. Man håber byggeriet kan påbegyndes til sommeren 1949.
+
Den første bestyrer i 1911 [[Oluf Jensen, Vig]], der var mejeribestyrer til 1940.
  
1950 den 17. maj var der igen rejsegilde på Frederiksberg kommunes børnesanatorium. Der var ganske vist kun genrejst 5 bygninger og der mangler to, som ventes rejst indenfor en halv snes dage.
+
Derefter var bestyreren [[Gunnar Klitgaard]], som kun var bestyrer i 7 år, da han døde i en ung alder.
  
Men indtil 1951 var der nærmest tale om en udvidet feriekoloni, hvor der var 130 drenge i 10 måneder, og 130 piger i 10 måneder, og med en begrænset form for undervisning.
+
I hans tid gik mejeriet bl.a. over til elektrisk drift, og der blev plads til at lave et lille osteri.
  
Men så besluttede Frederiksberg kommune at bygge et stort nyt og moderne sanatorium.
+
1947 den 1. oktober efterfulgtes han af [[Henrik Sørensen, Vig]], der blev mejeribestyrer af de sammensluttede syv mejerier.
  
1951 den 30. oktober ved indvielsen, efter en større ombygning og renovering, oplystes det at kommunens egen udgift til byggeriet ventes at blive på 1.176.628 kr., og det er 242.500 kr. mere end beregnet, bl.a. på grund af prisstigninger og ønskede forandringer. Da det nye blev taget i anvendelse, og nomineret til 72 børn, har man fortsat satset på det helbredsmæssige.
+
1947 valgtes parcellist [[Niels Chr. Espersen]] til ny formand.
  
[[Fil:Høve Sanatorium ca. 1930.jpg|400px|thumb|left|Høve Sanatorium - spisesalen - ca. 1930.<br>Fotograf: Søren Bay, Asnæs.]]Og så gik man væk fra sommerdrift til helårsdrift.
+
1947 den 1, november kunne Laurits Petersen, [[Kollekolle]], fejre 25 års jubilæum som mælkekusk.
  
1951 indrettede man en vævestue med 5 væve, og ansatte [[Gudrun Kramer]], [[Nykøbing Sjælland]], som vævelærerinde 3 dage om ugen fra 1. september.
+
1953 på mejeriets generalforsamling blev det besluttet at udvide mejeriet til også at indeholde osteri, ostelager, smørpakkeri og mejeristværelser til en anslået udgift på 350.000,00 kr. Der var rejsegilde på nybyggeriet i oktober 1953 og i 1954 tog man gradvist de nye faciliteter i brug.[[Fil:Vig Andelmejeri 1.jpg|400px|thumb|right|Luftfoto af Vig Andelsmejeri 1956, hvor man kan se tilbygningerne til det oprindelige byggeri. - Fotograf: Sylvest Jensen, Hillerød.]]
  
1969 ændrede den navn til "Støtte- og Rekreationsskole for samspilsramte børn".
+
1957 den 1. november valgtes gårdejer Werner Jensen, [[Vig]], som ny formand.
  
Derefter gik skolen helt og holdent over til at være observationsskole med specialundervisning, og samarbejdede med skolepsykologer og socialforvaltninger.
+
1961 den 17. april blev man som ovenfor beskrevet medlem af [[Odsherreds Mejerikreds]].
  
Fra 1940 var skolens leder [[Gunnar Tornbjerg Larsen]]  
+
1961 den 1. oktober overgik al smørproduktion til mejeriet, fra de nedlagte [[Lumsås Andelsmejeri]] og [[Odden Andelsmejeri]].
  
Han er født 1912.
+
I mejeriets sidste tid blev der produceret smør under navnet "[[Vig Kærnecentral]]". Denne produktion ophørte 24. august 1967 og flyttedes til [[Ellingebjerg Andelsmejeri]] i [[Højby]].  
  
Han var i 12 år medlem af Asnæs Sogneråd for de konservative. Han var i en årrække formand for Skolekommissionen. Han var med i Ligningskommissionen.
+
Den 27. august 1967 lukkede også kontoret på Vig Mejeri, og man flyttede kontor og administration til Mejeriet Viking i Gislinge. - og bygningerne blev afhændet til grosserer Eric Christiansen, Valby, for 425.000,00 kr., som ville anvende dem som fabrik indenfor papirvarer.
  
Ægteparret bor i en villa tæt ved skolen.
+
1967 købte Svend Nielsen bygningerne, og etablerede [[Dansk Plastvæveri]].
 
 
1978 den 1. oktober stopper [[Gunnar Tornbjerg Larsen]] som leder af skolen efter 38 år.
 
 
 
I stedet er ansat konsulent i specialundervisning i Høng, Friis Jensen.
 
 
 
 
 
Se også: [[Høve Sanatorium 1924]].
 
 
 
Se også: [[Ole Clausen]].
 
 
 
 
 
''Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 17. maj 1950 og 20. august 1951 og 23. august 1960 og 13. april 1972 og 30. september 1978. - "Det stod i" Holbæk Amts Venstreblad 2. oktober 1976. - Odsherred Tidende 2. marts 1948.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 15. aug 2013, 15:18 (CEST)
 
 
 
[[Kategori: Feriekolonier]]
 
  
 +
1971 den 2. august har Svend Nielsen solgt firmaet, og beholdt bygningerne, til [[Dansk Industriservice A/S]].
  
 +
1973 den 1. februar har Svend Nielsen udlejet den store mejeribygning til et københavnsk firma, [[A/S Drena Plast]].
  
 +
Denne fabrik blev i 1974 købt af Pharma-Plast, der var en del af A.
  
  
 +
Dette mejeri må ikke forveksles med [[Vig Mejeri]].
  
 
== Søg på Odswiki ==
 
== Søg på Odswiki ==

Nuværende version fra 15. nov 2023, 11:48

Udvalgt artikel: Vig Andelsmejeri

Mejeriets personale ved Vig Andelsmejeri's 25 Års jubilæum i 1936
Vig Andelsmejeri, Mejerivej 8, Vig st., Odsherred.

Oprettet 1. november 1911 efter flere års forhandlinger. Indtil da måtte byens og omegnens landmænd sende deres mælk til Kelstrup Andelsmejeri og Svinninge Mejeri. Oprettelsen af Vig Andelsmejeri skete under medvirken af statskonsulent A.P. Hansen og arkitekt Bendtsen fra Vallekilde.

Den første bestyrelse bestod af formand gårdejer Hans Jensen, Vig. - Jakob Olsen, Boldbjerg. - Lars Jensen, Lille Egebjerg. - Peter Rasmussen, Siddinge. - Torp Hansen, Bognæs. - Chr. Nielsen, Vig. - Laur. Hansen, Rode.

Man købte en byggegrund lige overfor Vig station, og her blev mejeriet bygget, og kom til at koste 82.000 kr.

De første år var mejeriet udsat for nogen konkurrence fra de øvrige mejerier. Alle landbrugere i de forskellige byer omkring Vig havde ikke tilsluttet sig det nye mejeri, og mælkevognene kørte og krydsede hinanden. Det var især tilfældet i Lille Egebjerg, og i byerne øst for Vig, men i 1918 blev det ordnet sådan, at hvert mejeri fik sit naturlige område.

Mejeriet havde i 1931 118 leverandører med 900 køer - heraf 4 med over 20 køer og 18 med 4 køer eller derunder.

Personale i 1931: Mejeribestyrer, 1 mejerist, 1 elev, 1 prøveudtager, 1 ekspeditrice, 1 kusk og leverandørernes 9 kuske.

Formand fra starten, og i 36 år: Gårdejer Hans Jensen, Dyvemosegård.

Han afløstes af parcellist Niels Chr. Espersen til 1958.

1911 til 1947 var formanden parcellist Niels Chr. Espersen. Den 15. december 1948 købte han fhv. portør Christensens hus i Vig til tjenestebolig.

Han afløstes af Hans Jensens søn gårdejer Werner Jensen, der ikke fik lang virketid, da mejeriet 1. november 1961 ikke har egen bestyrelse, men er undergivet fællesbestyrelsen for den nye sammenslutning.

Den første bestyrer i 1911 Oluf Jensen, Vig, der var mejeribestyrer til 1940.

Derefter var bestyreren Gunnar Klitgaard, som kun var bestyrer i 7 år, da han døde i en ung alder.

I hans tid gik mejeriet bl.a. over til elektrisk drift, og der blev plads til at lave et lille osteri.

1947 den 1. oktober efterfulgtes han af Henrik Sørensen, Vig, der blev mejeribestyrer af de sammensluttede syv mejerier.

1947 valgtes parcellist Niels Chr. Espersen til ny formand.

1947 den 1, november kunne Laurits Petersen, Kollekolle, fejre 25 års jubilæum som mælkekusk.

1953 på mejeriets generalforsamling blev det besluttet at udvide mejeriet til også at indeholde osteri, ostelager, smørpakkeri og mejeristværelser til en anslået udgift på 350.000,00 kr. Der var rejsegilde på nybyggeriet i oktober 1953 og i 1954 tog man gradvist de nye faciliteter i brug.
Luftfoto af Vig Andelsmejeri 1956, hvor man kan se tilbygningerne til det oprindelige byggeri. - Fotograf: Sylvest Jensen, Hillerød.

1957 den 1. november valgtes gårdejer Werner Jensen, Vig, som ny formand.

1961 den 17. april blev man som ovenfor beskrevet medlem af Odsherreds Mejerikreds.

1961 den 1. oktober overgik al smørproduktion til mejeriet, fra de nedlagte Lumsås Andelsmejeri og Odden Andelsmejeri.

I mejeriets sidste tid blev der produceret smør under navnet "Vig Kærnecentral". Denne produktion ophørte 24. august 1967 og flyttedes til Ellingebjerg Andelsmejeri i Højby.

Den 27. august 1967 lukkede også kontoret på Vig Mejeri, og man flyttede kontor og administration til Mejeriet Viking i Gislinge. - og bygningerne blev afhændet til grosserer Eric Christiansen, Valby, for 425.000,00 kr., som ville anvende dem som fabrik indenfor papirvarer.

1967 købte Svend Nielsen bygningerne, og etablerede Dansk Plastvæveri.

1971 den 2. august har Svend Nielsen solgt firmaet, og beholdt bygningerne, til Dansk Industriservice A/S.

1973 den 1. februar har Svend Nielsen udlejet den store mejeribygning til et københavnsk firma, A/S Drena Plast.

Denne fabrik blev i 1974 købt af Pharma-Plast, der var en del af A.


Dette mejeri må ikke forveksles med Vig Mejeri.

Søg på Odswiki

Antallet af indholdssider på vores lokalhistoriske leksikon, Odsherred Wiki, er nu over 12.000 sider. Der er altså efterhånden gode muligheder for at finde svaret på lige dit spørgsmål om Odsherred her.

Du kan finde artikler på Odsherred Wiki ved at benytte søgefeltet til venstre eller ved at benytte en eller flere af de mere systematiske indgange nedenfor. Få adgang til flere søgemuligheder her.

Odsherred Wiki fra A til Å

A B C D E F G H I JK L M N O P Q R S T U V W 'X Y Z ÆØÅ

Alle Artikler fra A til Å

Andre søgemåder i Odsherred Wiki

Søg på kategori / emne

Se de 10 mest læste artikler

Se seneste 10 artikler

Bliv Wiki-Skribent !

Idéen med OdsWiki, er at gøre det muligt for mange mennesker at dele deres viden om forskellige områder med mange andre. Odsherred Wiki bliver først rigtig god, hvis alle med viden om dele af Odsherreds historie deler den viden med andre her på siden. Vær med til at bidrage ved at blive skribent.

Det bedste ville være, at alle bare kunne gå i gang med at skrive her og nu. Men desværre har også spammere opdaget vores side.

Vi bliver derfor desværre nødt til at bede jer oprette jer som brugere, før I kan gå i gang. I kan blive opretttet som brugere ved at sende en mail til sidens administrator Kim Mariegaard, kma@odsherred.dk.

OdsWiki er beregnet til faktuelle artikler om lokalhistoriske emner. Teksten er altså det primære - mens de uploadede foto's m.m. kun skal illustrere artiklernes tekstindhold. Brug ikke Wiki'en til visning af billeder - til det formål har vi billedgalleriet, billeder.bibod.dk.