Hesselø

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Hesselø har faktisk aldrig rigtigt hørt under Rørvig sogn, og det selvom der i ældre tid var pålæg om, at øen mindst hver tredie måned skulle have besøg af en præst fra sognet.

Badehuset på Hesselø ca. 1920. - Huset til venstre ligger på øens højeste punkt, og er et bjælkehus kaldet ”Hesselhus”. Det er opført af en af øens tidligere ejere E. v. Holstein-Rathlou, der købte øen i 1899.
Før dette var øen ejet af blandt andet flere konger og herremænd, og en gårdejer fra Ellinge ved Højby.
Fotograf: Gunnar Rasmussens Boghandel, Nykøbing Sjælland.

Det kan konstateres, at den lille ø har været beboet fra tidernes morgen, eller i hvert fald fra stenalderen. Der findes masser af råt tildannede øksehoveder og spydodder af flintesten forskellige steder i jorden. Der er det mærkelige ved dem, at de er kun halvt tilhuggede, altså hvad vi i vore dage kender som halvfabrikata. Man slutter heraf, at øens beboere har haft eksport til Sverige af flinteredskaber og våben, fordi der ikke fandtes flintesten derovre. Modtagerne har så selv måtte færdiggøre de modtagne varer.

Det var først ved kongelig resolution 12. april 1822, at det blev endeligt bestemt, at Hesselø en gang for alle skulle hører under Rørvig sogn, men sådan kom det ikke til at gå!

For ca. 80 år senere, den 17. april 1893, blev den nu flyttet til at høre under Torup sogn i Frederiksborg amt.

Og så 1. april 1975 flyttede man igen tilhørsforholdet så den kom den til at høre under Hundested kommune, der 1. januar 2008 blev til Halsnæs kommune.

Men alt det flytteri ændre ikke ved, at Hesselø har en stor plads i fortællingen om Odsherred, og især Rørvig sogn.

+

1832 beboes Hesselø af en familie i en gård med et grundmuret stuehus på 15 fag, med en god have, og med en besætning på 4 heste, 6 køer, 200 får og et folketal på 17 mennesker

I Kong Valdemars jordebog kaldes Hesselø for Esel, og der er fundet en del oldsager, især lerkar og stenøkser på øen.

Længe var Hesselø kendt for sit hestestutteri af vilde heste, og disse skulle have været usædvanligt udholdende. Kort inden Mikkelsdag blev øens føl fanget ved at man jog dem ud på stranden. De blev flyttet til Dyrehaven til det Frederiksborske Stutteri.

Der har også engang før den tid været et jagthus på øen, og derfor må der have været en del vildt, og formentlig en skov, men det er væk alt sammen.

På et tidspunkt ejedes øen af hofjægermester E. v. Holstein Rathlou, og det var ham, der byggede den store smukke solide bondegård. Han byggede også et vandtårn med udvendig vindeltrappe a la Frelserkirken, og det fortælles, at han prøvede sine gæsters ædruelighed ved under et lystigt selskab at lade dem spadsere op ad og ned ad vindeltrappen, og hvis de faldt ned kunne de ikke få mere at drikke.

Der går mange historier om hofjægermesteren, som engang fandt på at ville have kænguruer på øen. Det fik han også, men det havde tragiske følger. En gammel røgter, der en nat mødte et af de mærkelige dyr, blev så forskrækket, at han gik hjem og hængte sig. Han troede det var djævlen selv, han havde mødt. Røgteren ligger begravet på den lille kirkegård.

1926 den 5. december har bestyreren på Hesseløs eneste gård, hr. Westergård, der har drevet gården i 23 år, ganske uventet fået sin opsigelse af ejeren, hofjægermesterinde Holstein Rathlou.

En mand kom til øen, og afleverede et brev med opsigelse pr. 1. maj 1927, og med besked om, at overbringeren var antaget som bestyrer med tiltrædelse straks.

Postkort af Hesselø Fyr ca. 1910.
Hesselø Fyr, som også var brevsamlingssted.
For at komme på udflugt til øen benyttede man postbåden.
Øen var på dette tidspunkt ejet af E. v. Holstein-Rathlou, men blev i 1939 købt af koncernen F. L. Schmidt & Co., der brugte øen som sommeropholdssted for sit personale.
Fotograf: Poul Helms, Nykøbing Sjælland.
Westergaard nægtede at vige før 1. maj 1927, og hofjægermesterinden søger nu at sulte hans folk ud ved at forbyde de handlende, der hidtil har leveret varer til øen, at handle med Westergaard, som i stedet måtte helt til København for at skaffe sig fødemidler m.m.

På øen, der 1939 blev overtaget af F. L. Schmidt & Co., findes en lille kirkegård. Den ligger midt på nordsiden ved skrænterne ned mod havet, hegnet af et kampestensdige og med hvidmalet træmmelåge i indgangen, der ligesom stedet i det hele taget er meget tilgroet.

+

1948 den 7. april lidt over midnat strandede motorskibet "Kolding", Haderslev, på sydsiden af Hesselø.

Skibet, der var på rejse fra København til Kolding med stykgods, står hårdt på grunden, men der er ikke fare for hverken skibet eller besætningen, og Switzers "Bien" er ankommet til strandingsstedet.

1948 den 27. november er motorparketten "Alex" af Odense på vej til København med støbegods strandet på nordsiden af Hesselø. Skibet står hårdt på stengrund, men Switzers bjergningsdamper "Sigyn" er på vej til strandingsstedet.

1948 den 9. december om formiddagen strandede Det forenedes Bugserselskabs bugserdamper "Odin" på Hesseløs syd-vest rev med D. D. P. A.s tanglægter "Thor" på slæb på vej til Nyborg. Uheldet skyldtes den tætte tåge, men såvidt man kunne se fra øen, skete der ikke nævneværdig skade. I løbet af eftermiddagen lagde et par store fiskekuttere sig på siden af slæbebåden og fik den varpet løs, hvorefter mandskabet tog fat på at slæbe "Thor" af grunden.

1949 den 16. oktober kl. 1840 strandede en jysk fisketrawler "Labbø 8" af Grünrodt ved Kiel med seks mand ombord ved Hesselø. Den stod meget hårdt, men da det blæste op, og vandet steg i løbet aftenen, kom den flot ved 23-tiden og fortsatte sejladsen.

På et tidspunkt var fyrmesteren Karl Adolf Jensen, der i mange år derefter var fyrpasser ved Vesborg Fyr på Samsø. Han er født 1871 og døde 12. marts 1948, hvor han og hustruen boede i Kapellanboligen i Raklev.

Indtil 1951 var fyrmesteren T. V. Toft, der blev udnævnt til fyrmester ved Omø fyr.

1951 til 1955 var fyrmesteren O. Møller Hansen, der blev forflyttet til Sejerø. Han kom fra Svanneke fyr.

1955 den 3. juni, på sin 41 års fødselsdag, er Thorkild Lund Petersen udnævnt til fyrmester på Hesselø. 1961 blev han forflyttet til Tranekær på Langeland.

1961 som ny fyrmester er antaget underfyrmester A. H. Petersen, Skagen. Han er gift, og har et barn under den skolepligtige alder.

Af fastboende på øen har der i mange år været tre ægtepar ved fyrvæsenet, og et bestyrerpar på gården, som ejes og drives af ingeniørfirmaet F. L. Schmidt & Co. En overgang var der fare for at landbruget måtte nedlægges, det det tidligere bestyrerpar ikke ønskede at fortsætte. Nu er det imidlertid lykkedes at skaffe et nyt bestyrerpar, som har en voksen datter.

Gårdens stuehus er blevet istandsat, og der er skaffet nye maskiner.

Til gården hører 111 tdr. land, hvoraf dog kun 25 tdr. land er opdyrket, mens resten henligger som græsareal og park.

Undervisningen af skolepligtige børn, har tidligere været et problem. Foruden familien på gården, er der af faste beboere på øen tre familier ved fyret. Af disse har fyrmester Lund to skolepligtige børn, som imidlertid går på kostskole. Fyrpasser Christensen har ingen børn, hvorimod fyrpasser Jørgensen har 4, men da det ældste kun er 5 år, bliver der ikke tale om skolegang derovre.

+

Se også:http://da.wikipedia.org/wiki/Hessel%C3%B8#Geografi

Se også: Kirkegården på Hesselø.

Se også: Kaptajn Robbertsvej - Kaptajn Robbert ejede Hesselø i en periode, og fik en vej i Klint opkaldt efter sig, men hvorfor?

Se også: Thermis forlis.

Se også: Chr. Hansen, Kildehusene, der i mange år sejlede fragtbåden til Hesselø.

+
Postmester Jensen med bestyrerparret ved fyret i midtern af 1920'erne.

Hesselø Fyr:

Det er bygget 1807.

1865 blev tårnet forhøjet og forsynet med linseapparat.

I 1902 forhøjedes tårnet atter og fik ny installation, der senere er undergået yderligere modernisering.

+

Kilder:

Kirker i landdistrikterne udg. af Nationalmuseet.

Danske Kirker og Præstegårde bind 1.

Odsherred, en topografisk beskrivelse af dr. J. H. Larsen 1832.

Holbæk Amts Venstreblad 17. oktober 1949 og 21. marts og 9. juli 1951 og 4. juni og 19. september 1955 og 21. juli 1961 og 9. oktober 1974.

"Det stod i" Holbæk Amts Venstreblad 7. december 1976.

Odsherred Tidende 13. marts og 7. april og 27. november og 10. december 1948.

Maja Andersen i Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 3, 2007.--SOC 4. maj 2012, 10:26 (CEST)