Forskel mellem versioner af "Prejlerup"

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
m
m
Linje 24: Linje 24:
  
 
Det sidste husmandsbrug blev henhørende til skoven, og blev senere benyttet som Skovløberhus. Størstedelen af jorden er nu taget ind til skov.
 
Det sidste husmandsbrug blev henhørende til skoven, og blev senere benyttet som Skovløberhus. Størstedelen af jorden er nu taget ind til skov.
 
Der boede i Prejlerup i 1890-erne en entreprenør Pedersen. Efter hans død ca. 1900 påbegyndte hans enke en lille købmandsforretning, der er fortsat siden, og senere ejedes af Bertha Nielsen.
 
  
  

Versionen fra 8. feb 2012, 13:31

Prejlerup hører til en af "Skovbyerne" eller Birkebyerne", som de i ældgammel tid blev kaldt.

Den strækker sig i øst og vest i sognet, og havde dengang i 1650 8 gårdfæstere, men den ene gård, som stod på den nordre side af gaden, hvor der 1750 nu boede en husmand, Hans Haraldssøn, var allerede øde da landmålingen skete 1682 og 83.

1750 står de 7 gårde endnu på deres gamle grund. De fire på den sydlige side, og 3 på den nordlige side, og der var 4 fæstehuse.

Der var dengang et gadekær, som fik rindende vand fra et vandtilløb fra "Kildemaren", som kilden blev kaldt.

1787 var der 5 huse med jord, og flere var der ikke 1801.

Af husmændene, der omtales 1787, var to tillige daglejere, en var skrædder, en enke var væverske, og 1 mand var national soldat.

I Mosevangen nævnes: Lille og Store Eskebjerg, Leeråsen, Tofteåsen, Mosevang, Sandgraven og Gamle-sø.

Der blev anket over, at Mosevangen, der lå syd for Prejlerup by, ikke havde ret meget dyrkbar jord, men mange moser, hvoraf Prejlerup sø var den største.

I Vestervangen nævnes: Nissebjerg, Vrangebæk, Stenkisteåsen, Bøgebjerg, Stigebjerg, Lyngvoldsholm, Trelleholm, Skovbakken, Sandbjerg, Stenholmen og Lungeholmen.

I Lille Vang nævnes: Bjergebree(?), Sandskiftet, Ler- og Tofteåsen.

Om Maglebjerg i Prejlerup knytter sig sagnet om "Troldene der dansede".
Prejlerup 1750.JPG
Da skoven 1799 blev indgærdet, blev der - ligesom i Atterup Huse - nogen ledig jord på begge sider af gærdet. Herpå blev der, kort efter år 1800 oprettet to husmandsbrug. På matr. nr. 13 blev der måske ikke opført bygninger. det ser ud til, at et hus på den nedlagte gårds grund har fået denne jord tillagt.

Det sidste husmandsbrug blev henhørende til skoven, og blev senere benyttet som Skovløberhus. Størstedelen af jorden er nu taget ind til skov.


Befolkningstallet:

1787 = 49.

1845 = 61.

1880 = 98.


Kilde: Grevinge Sogn af Ferd. Petersen efter håndskrift 1750 af Lyder Høyer.--SOC 18. nov 2011, 23:37 (CET) - Kilde: Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen.--SOC 7. feb 2012, 14:56 (CET)